june_bord

Frivillige søges i Århus og Randers!

Vi er 2 velfungerende lokalafdelinger med et godt sammenhold.
Vi vil gerne være flere. Derfor har vi brug for dig og dit overskud.
Du bestemmer selv hvor meget du kan og vil yde, og til hvilket arbejde du har
lyst til.

Lige nu mangler vi akut personer til at omdele vores materiale i Århus og
Randers, men det kan også være i dit lokalområde, hvor du normalt færdes.
Deltagelse i mødeaktiviteter. Bliv klogere hvad der rører sig i Psykiatrien. Du vil
blive klædt godt på, inden du deltager i mødeaktiviteterne som regel foregår i
dagtimerne.

Er du på vej ind i din 3. alder og vil du som frivillig pårørende give dine
livserfaringer videre til andre pårørende vil du her få en meningsfuld fritids
beskæftigelse, hvor du kan hjælpe pårørende i krise og vil du også være med
til at oprettet et netværk for senior pårørende høre vi gerne fra dig.

Vi lægger vægt på værdier som respekt, faglighed og ansvar  og vi kræver
empati, lydhørhed, engagement og evne til at kunne samarbejde med mange
faggrupper og frivillige pårørende.

Som aktiv får du del i fællesskabet med andre pårørende og samtidig vil du få
viden og indsigt i psykiatrien på landsplan og lokalt.

I Århus og Randers er det muligt at arbejde som frivillig, selvom du ikke er valgt
ind i bestyrelsen. Du forpligter dig ikke til mere end du har ressourcer til, og du
bestemmer selv hvilke typer opgaver du vil deltage i. Som pårørende er der
perioder hvor vi ikke har det store overskud og det accepteres fuldt ud.

Randers:
Jens Peter Møller
mobil 21 497 514
E-mail:
jens-peter-moller@mail.tele.dk

Århus:
Jeanette Guldfeldt
E-mail:
aarhus@bedrepsykiatri.dk

Del siden på Facebook Del siden på Twitter Udskriv siden Føj siden til Favoritter Mere