june_bord

Nyt projekt for unge

Er du mellem 15 og 23 år? Er du pårørende eller kender du nogen, som er
psykisk syge eller sårbare? Har du brug for nogen at vende store og små
ting med?Så er vores nye projekt for unge måske noget for dig!

Vi starter en række netværksgrupper op for unge, hvor vi vender det, der er
svært ved at være pårørende. Du kommer til at deltage i et projekt der kan give
dig energi og en god fornemmelse af tryghed.

Da det drejer sig om et udviklingsprojekt, vil du gennem forløbet have indflydelse
på, hvordan vi gør det bedst muligt, og hjælpe os med at sætte fokus på de
udfordringer der er, som ung pårørende.
Netværksgrupperne er gratis og henvender sig til alle unge, der har nære pårørende,
som er ramt af psykiske lidelser.

Netværksgruppen strækker sig over et år og har plads til cirka 12 unge. Vi mødes
i gruppen i to timer en gang om måneden. Lederne af gruppen er to professionelle udviklingskonsulenter.

Opstartsmøde
Der er opstartsmøde fredag den 26. november kl. 16 til 18 i Klostercafeen, Klostergade 35,
8000 Århus C. Du er velkommen til at komme og se, om en netværksgruppe er noget for dig.

Projektledere:
Linda Callesen
Systemisk konsulent specialiseret i anerkendelse og coaching

Sanne Roesen
Coach/psykoterapeut
 

 

Kontakt os om projektet

Linda

Linda Callesen:
Tlf:  23 488 896

Sanne Roesen

Sanne Roesen:
Tlf: 30 250 258
 
Mail: ungesliv@gmail.com

Del siden på Facebook Del siden på Twitter Udskriv siden Føj siden til Favoritter Mere