Synes du indimellem, det er svært at navigere på følelsernes
oprørte hav? Føler du indimellem, at du mangler både kompas, ror og
sejl som pårørende til en person med psykisk sygdom?
Foredragsholder er Sanne Roesen, der til daglig arbejder som
coach og psykoterapeut i Bedre Psykiatri og som selv er pårørende.
Hun vil med varme, vid og humor foredrage om, hvordan vi som
pårørende tager vare på os selv, og dermed også er til større hjælp
for vores kære. Hun tager udgangspunkt i foreningens "9 Gode Råd"
til pårørende, og hendes mange guldkorn og solide pointer er
baseret på forskning inden for psykologi og psykiatri.
Så kom og få ny indsigt og inspiration, da
ingen kan blive ved med at drage omsorg for andre
- uden også at drage omsorg for sig selv!
Sted:
Medborgerhuset Søvej 1, Silkeborg
Dato:
Torsdag den 5. november 2009
Tidspunkt: Kl. 19.00 - ca. 20.30
Efterfølgende er lokalafdelingen vært ved en kop kaffe,
og bagefter er der generalforsamling. Dagsorden iflg.
vedtægterne.
Deltagelse er gratis og kræver ingen
tilmelding.
For yderlig information kontakt:
Karen-Margrethe Brandt
Fmd. Silkeborg Lokalafdeling
Tlf.: 26 14 42 36
Klik her for invitation i wordudgave
Den 7. oktober 2009 starter en gruppe for
pårørende til personer med psykiske problemer!
Gruppen vil blive på 8-12 personer, vil mødes 10 gange i løbet
af et år og vil blive ledet af psykoterapeut og coach Sanne Roesen,
som også selv er pårørende.
Vi ved, at det at være pårørende bl.a. kan medføre at:
- Du er under stor psykisk belastning.
- Du er udsat for både krise, sorg og stress.
- Du både er omsorgsgiver, "behandler" og "advokat".
Ved at deltage i Bedre Psykiatris pårørendegruppe i Silkeborg
får du:
- Mulighed for at møde andre pårørende i samme situation som dig
selv.
- Redskaber til at bearbejde skyld, skam og tabu.
- Indsigt i, hvordan krisen ofte kan være en udviklende
proces.
- Redskaber til at håndtere stress på en hensigtsmæssig måde.
Har du lyst til at være med?
Så kontakt den lokale formand i Silkeborg
Karen-Margrethe Brandt
Tlf.: 26 14 42 36 senest den 5. september 2009
Alle møderne foregår i Medborgerhuset, Søvej 1, Silkeborg,
kl.19.00-21.00
----- Har fundet sted -----
Bedre Psykiatris lokalforening inviterer til foredragsaften:
Tirsdag den 29. september 2009 kl. 19-21.
Aftenen vil sætte fokus på:
Hvad er ADHD?
Hvordan viser ADHD sig hos børn/unge/voksne?
Hvordan behandles ADHD (i forhold til kost, motion, søvn,
medicin)?
Foredragsholder:
Sygeplejerske, psykoterapeut og ADHD-konsulent Trish
Nymark fra Herning.
Hvor sker det:
Mødet finder sted i Lunden, Vestergade 74, Silkeborg
Deltagelse er gratis og kræver ingen tilmelding.
Yderligere information:
tlf. 2614 4236
Bedre Psykiatri lokalforening Silkeborg
Landsforeningen for pårørende
BEDRE PSYKIATRI inviterer til gratis foredragsaften den 28.
april 2009
Aftenen vil sætte fokus på, at psykoedukation/undervisning af
personer med skizofreni eller andre sindslidelser og deres
pårørende spiller en afgørende rolle for behandling, rehabilitering
og muligheden for at komme sig af psykisk sygdom.
Temaer:
Hvad er skizofreni.
Hvad er OPUS.
Hvad er psykoindukation.
Kan man komme sig efter at have haft skizofreni.
Hør en positiv historie.
Foredragsholdere: Læge Signe Dollmer og
sygeplejerske Jens Erik Madsen, OPUS-Horsens.
Dato og tid: Tirsdag d. 28. april kl.
19-21.
Sted: Medborgerhuset Lunden, Vestergade 74,
Silkeborg.
Deltagelse er gratis og kræver ingen tilmelding.
Information: www.bedrepsykiatri.dk -
Telefon: 26 14 42 36
BEDRE PSYKIATRI inviterer til gratis informationsaften den 26.
marts 2009
Der er ingen tvivl om, at det er belastende og stressende at
være forældre til et psykisk sygt barn.
Det er af stor betydning, at forældre og det nære netværk hurtig
får en viden om, hvordan familien kan få hjælp og støtte.
Herved kan forældrene bevare et overskud til deres psykisk syge
barn eller den unge og være den trygge, faste ramme i deres
liv.
Derfor starter vi en netværksgruppe i Silkeborg for forældre til
psykisk syge børn og unge, hvor formålet er at rådgive, støtte og
yde akut hjælp til familier, når deres barn rammes af en psykisk
sygdom.
Oplægsholdere
Susanne Gleesborg, psykiatrisk sygeplejerske
Sanne Roesen, pårørende, psykoterapeut og netværksleder
Dato: Torsdag d. 26. marts 2009
Tid: Kl. 19.00 - 21.00
Sted: Medborgerhuset, Mødelokale 5, Søvej 3,
Silkeborg
Deltagelse er gratis og kræver ingen tilmelding
Information: www.bedrepsykiatri.dk
- Telefon: 86 72 01 12
BEDRE PSYKIATRI starter en pårørendegruppe til psykisk syge i
Silkeborg (samtalegruppe / selvhjælpsgruppe / netværk)
Mødeplan efterår 2008:
Tirsdag 18. november og 9. december
Alle kan blive ramt af en psykisk sygdom og mere end hver tredje
person kommer enten via familie, omgangskreds eller arbejdsplads i
berøring med psykisk sygdom. Det kan være en stor psykisk
belastning at være pårørende. De pårørende er udsat for både krise,
sorg og stress.
I en pårørendegruppe vil der være mulighed for at træffe andre i
samme situation, med de samme problemer/frustrationer som du selv
oplever. Mangler du nogle til at lytte, mangler du nogle til at
dele erfaringerne med, mangler du nogle til at bringe dig videre i
en vanskelig situation, så kom og vær med.
Tid: Tirsdage kl. 19.00 - 21.00
Sted: Lunden, Mødelokale D,Vestergade 74,
Silkeborg
Deltagelse er gratis. Tilmelding til
Tlf.: 60 45 16 30. Mail: jhholl@privat.dk
Tlf.: 42 22 71 61. Mail: ssa@tv.dk
Vi har i september og starten af november har vi afholdt to
meget velbesøgte og gode arrangementer. På møderne har vi fået
megen positiv respons, men også efterspørgsel på samtalegrupper og
nye foredragsaftener. Skal vi videre med lignende arrangementer og
igangsætning netværk/samtalegrupper og påvirke udviklingen af de
psykiatriske tilbud mv., er det nødvendigt at styrke den lokale
afdeling i Silkeborg og vælge en lidt større bestyrelse, som kan
stå for aktiviteterne, søge om tilskud fra kommunen mv.
Derfor:
- Har du lyst til sammen med andre at få større forståelse for
det at være pårørende til en psykisk syg?
- Har du lyst til sammen med andre at få en større viden om
hvordan psykiatrien på både godt og ondt fungerer.
- Har du lyst til sammen med andre at være med til at gøre en
forskel på hvordan psykiatrien fremover kommer til at se ud?
Kan du sige ja til et af de ovenstående spørgsmål, kan du roligt
komme til den ekstraordinære generalforsamling i lokalafdelingen af
BEDRE PSYKIATRI - Silkeborg tirsdag den 25.
november 2008 kl. 19.00 på Lunden, mødelokale D, Vestergade 74,
Silkeborg.
De foreløbige sonderinger viser, at det er nye kandidater til
bestyrelse, men jo flere der er med, jo bedre. Så er der flere til
at deles om det praktiske arbejde.
Udover generalforsamling vil vi på mødet starte planlægningen af
lokalafdelingens aktiviteter i 2009, så har du ønske om at få mere
at vide om psykiatrien og er parat til at bidrage med ideer og
forslag til kommende aktiviteter, så er du meget velkommen til at
møde op.
Johnny Hollænder
Fmd. BEDRE PSYKIATRI - Silkeborg
BEDRE PSYKIATRI inviterer til gratis temaaften den 6.
november 2008
Alle kan blive ramt af en psykisk sygdom og mere end hver tredje
person kommer enten via familie, omgangskreds eller arbejdsplads i
berøring med psykisk sygdom.
Temaer
Hvordan er det at være pårørende til en psykisk syg?
Hvordan udfylder man som pårørende de mange roller?
Hvad er de sociale rettigheder og retsstilling?
Hvilke muligheder er der for hjælp til selvhjælp?
Oplægsholdere
Dorthe Neergaard, jurist og pårørende-rådgiver
Arly Eskildsen, foreningskonsulent
Dato: Torsdag d. 6. november 2008
Tidspunkt: Kl. 19.00 - 21.00
Sted: Medborgerhuset, sal D, Søvej 3,
Silkeborg
Deltagelse er gratis og kræver ingen tilmelding
Information: www.bedrepsykiatri.dk
- Telefon: 35 25 46 15
BEDRE PSYKIATRI inviterer til gratis temaaften den 16.
september 2008
De seneste år er der fremkommet erfaringer for, at mennesker med
sindslidelser kan KOMME SIG. Temaaftenen vil give nogle bud på,
hvad der ligger bag disse erfaringer, og hvordan disse tanker kan
indtænkes i fremtidens psykiatri.
Hvad er Recovery/At komme sig?
Hvilke værdier ligger bag recovery-tænkningen?
Hvordan påvirkes udviklingsmuligheder og selvbestemmelse?
Hvordan kan man som familie og ven forholde sig til dette?
Hvad betyder det for arbejdet i psykiatrien?
Oplægsholder: Jette Boa, udviklingskonsulent
"Recovery-sekretariatet Århus"
Dato:
Tirsdag d. 16. september 2008
Tid:
Kl. 19.00 - 21.00
Sted:
Medborgerhuset, sal A, Søvej 3, Silkeborg
Deltagelse er gratis og kræver ingen tilmelding
Information: Telefon 35 25 46 15
Mandag d. 11. juni blev der oprettet lokalafdeling i Silkeborg.
Ud over valgt til lokalafdelingens bestyrelse blev der diskuteret
behov og muligheder for pårørende i Silkeborg Kommune.
Der arbejdes nu frem mod at opstarte en række aktiviteter, som
skal skabe bedre forhold for psykisk syge og pårørende i
Silkeborg.
Lokalafdelingen er derfor meget interesseret i at høre mere fra
interesserede, som kunne have lyst til på den ene eller den anden
måde at give en hånd med.
For mere information kontakt foreningskonsulent Arly
Eskildsen.
E-post: ae@bedrepsykiatri.dk
Telefon: 35 25 46 15
Mobil: 61 68 76 24