Foredrag om "Metakognitiv Terapi" Med Psykolog Pia Callesen

Foredrag:

Om Metakognitiv Terapi

Med Psykolog Pia Callesen 

BEDRE PSYKIATRI i Egedal inviterer til gratis foredragsaften omkring forståelse og behandling af psykiske lidelser med Metakognitiv Terapi.

 Mandag den 30. april 2018, kl. 19.00-21.00

Sted: Stenløse Kulturhus, Rådhustorvet 2, 3660 Stenløse, - 5 min. fra Stenløse st.
 

  • Kom og hør Pia Callesen fortælle om, hvordan denne terapiform kan hjælpe mange mennesker med psykiske lidelser til et bedre liv samt give pårørende til psykisk syge indblik i denne terapiform. Metoden bygger på en ny forståelse af psykiske lidelser som f.eks. angst, depression, PTSD, OCD, psykoser og personlighedsforstyrrelse. 
  • Metoden handler om at identificere og afhjælpe bestemte strategier, som giver bagslag og forværrer symptomerne. Disse strategier involverer tankehåndtering som f.eks. bekymring, svarsøgning, grublerier og undgåelse. Metoden viser generelt, at 80 % af mennesker med psykiske lidelser bliver diagnosefri på få sessioner.
  • Pia Callesen er uddannet psykolog fra University of Wales, Bangor (2000) og Københavns Universitet (2003) med videreuddannelse i kognitiv og metakognitiv terapi. I maj 2017 udkom Pia Callesen med sin første bog “Lev mere tænk mindre – Drop grublerierne og slip fri af nedtrykthed og depression med metakognitiv terapi” (Politikens Forlag).

Til foredraget vil Pia Callesen give interesserede en introduktion til metakognitiv terapi og fortælle om, hvordan metoden kan afhjælpe forskellige psykiske diagnoser.

 

Efter oplægget vil der være mulighed for spørgsmål.

 

Alle er velkommen, deltagelsen er gratis, og der er ingen tilmelding.

Skulle du misse arrangementet, kan du kontakte os på tlf. 21 53 18 67

eller mail Egedal@bedrepsykiatri.dk eller på vores hjemmeside www.bedrepsykiatri.dk