Aktiviteter 2014

Skizofreni

Mads’ historie – tilbage til livet

                                                    Bedre Psykiatri har inviteret

Mads Fabricius

Onsdag den 9. april 2014.

 kl. 19:00-21:00

Kulturcentret, Poppel Alle 12, 2630 Taastrup 

 

Mads Fabricius, triatlet og ekstremsportsudøver, vil i dette foredrag fortælle sin personlige historie om livet med en skizofrenidiagnose.

Stemmer og tvangstanker var hverdag, indtil han opdagede, at de kunne håndteres ved hjælp af sport.  Mads vil fortælle om de tider, hvor han var allermest syg, og om hvordan han oplevede sin sygdom. Han vil berette om, hvordan sporten blev hans redning; om hvordan hans krop helbredte hans sind.

Kom og hør historien om, hvordan man kan gå fra at være en isoleret skizofrenipatient til at finde vejen tilbage til livet, ved at bruge motion som terapi.

En historie om en rejse, hvor motionen satte gang i de processer som i sidste ende førte til en raskmelding

 

Deltagelse er gratis og kræver ingen tilmelding,

vi gør opmærksom på, at lokalet kun tillader 70 deltagere

Generel information: www.bedrepsykiatri.dk 

 

 

 

 

”Glaspigen”

Skrøbelig, skærende, skør

Borderline set indefra.

                                                   Bedre Psykiatri har inviteret

Forfatter Karin Dyhr

Torsdag den 6. marts 2014.

 kl. 19:00-21:00

Medborgerhuset Taastrup hovedgade 71, den lille sal. 

Borderline Personlighedsforstyrrelse (EUP) der er en lidelse, som ikke bare giver stor lidelse til borderlineren selv, men også sætter pårørende, venner og ansatte i psykiatrien i en tilstand af magtesløshed og måske endda irritation. "Mon ikke, hun i virkeligheden gør det for at få opmærksomhed?", tænker rigtig mange, når borderlineren igen har skåret sig eller sidder og dunker hovedet ind i væggen. "Hvorfor kan hun så meget det ene øjeblik og ingenting det næste?" er et andet spørgsmål, som tit dukker op. Rigtig tit er ingen klar over, at der bag denne adfærd kan ligge traumer, som ikke er bearbejdede og som der end ikke er sat ord på. Og ingen spørger, så tilstanden varer ved...      

                                                  Karin Dyrh

Ved foredraget vil Karin Dyhr fortælle sin historie og snakke om nogle af de typiske borderline-symptomer (dissociation, selvskade), som de opleves indefra - samt mestringsstrategier. Der vil være mulighed for spørgsmål og debat.