Alle kan pludselig stå i den svære situation at kende en, der
får psykiske problemer - det kan f.eks. være en god ven, nabo,
kollega, forælder, søskende eller barn.
Rådgiverne i BEDRE PSYKIATRI har lavet 9 GODE RÅD, som du med
fordel kan bruge som pårørende. De 9 GODE RÅD handler både om,
hvordan man som pårørende passer på sig selv, og om at sikre en
ordentlig kommunikation med den syge.
BEDRE PSYKIATRI håber, du får glæde af de 9 GODE RÅD - og husk,
at du altid er velkommen til at skrive til rådgivningen via
spørgekassen
1. lyt til den syge

Lyt for at forstå - ikke for at forandre. Dialog handler ikke
nødvendigvis om at blive enige - derimod om at blive klogere.
2. stil spørgsmål

Spørg ikke kun hvorfor. Det kan nemlig føles meget afkrævende og
vanskeligt at besvare et hvorfor, men spørg i stedet med hvad og
hvordan. På denne måde kan man få uddybet problemerne.
Efterspørg også den syges forslag til, hvordan du bedst kan
hjælpe.
3. respekter grænser

Vær direkte og ærlig. Sig kun det, du virkelig mener. Men
man behøver ikke altid sige noget. Gør klart, hvad du kan hjælpe
med, og hvad du ikke kan hjælpe med. Tag udgangspunkt i dig selv og
vær opmærksom på den syges grænser. Pas på ikke at bagatellisere
oplevede problemer og symptomer. Ingen ved hvad et andet
menneske tænker og føler. Beskriv i stedet for hvad du ser og
hører.
4. indhent viden om sygdommen

Viden og indsigt i forhold til sygdommen er vigtig. Viden
løser ikke problemerne, men den kan gøre det lidt lettere at
forstå. Giv dig tid til at skrive spørgsmål ned og drag ikke
forhastede slutninger. Som pårørende vil man så forfærdelig
gerne gøre noget og få nogen til at gøre noget, men så godt som alt
omkring psykisk sygdom er langsommeligt.
5. tillad dig at have ønsker og behov

Mange pårørende føler, at de ikke kan være bekendt at gøre noget
godt for sig elv, når den syge har det så svært. Men med de
mange opgaver og udfordringer, man som pårørende bliver stillet
over for, er det vigtigt også at få levet sit eget liv. Skabe
den plads og tage den tid der skal til for at bevare et overskud
til også at være der som støtte for den syge.
6. tag ansvar - ike mindst for dig selv

Det er naturligt, at vi som mennesker tager ansvar for hinanden, og
det er naturligt, at man som pårørende tager ansvar for den
syge. Men der er grænser for ansvarets omfang. Og til tider
er det at sætte grænser netop at vise ansvar. At sætte
grænser for den syge og at tage ubehagelige beslutninger kan være
et svært dilemma, men en nødvendig proces at tage fat på.
7. få mod til at holde af og holde
afstand

Mange pårørende er så bekymrede for den syge og vil gøre alt for at
hjælpe til et ordentligt liv. Det er ofte en voldsom oplevelse, når
man kender en, der bliver psykisk syg. Man befinder sig i en
livssituation, hvor ens erfaringer ikke længere er tilstrækkelige
til at forstå og beherske den aktuelle situation. Dette pres kan
mindskes gennem åbenhed. Både i forhold til familien, venner
og kollegaer. Men for mange pårørende kan det forekomme
uoverskueligt at tale om det, der bekymrer og undrer en mest.
Erfaringerne fra andre pårørende viser, at jo mere åbenhed, jo
bedre kan man som pårørende hjælpe den syge og i denne ånd arbejde
på at finde en måde at indrette sit nye liv på.
8. vær åben

Hvis man vil blive bedre til at sige fra og stille krav, må man
prøve sig frem. At sætte grænser og stille krav er både en holdning
og en teknik. Det har ikke noget at gøre med at være egoistisk, men
det har noget at gøre med at tage vare på sig selv og samtidig
hjælpe den syge til på længere sigt bedre at kunne stå på egne
ben.
9. søg fællesskab med andre pårørende

At mødes med andre pårørende - eventuelt i en pårørende-gruppe -
kan i perioder være af stor betydning. Det er en mulighed for at
møde mennesker i sammen situation, som forstår, uden at man behøver
at forklare så meget. Og hvor man kan tale frit om de problemer og
følelser, man har.
Ingen kan blive ved med
At drage omsorg for andre
Uden også at drage omsorg
For sig selv
Litteratur
I disse bøger har du mulighed for at læse mere:
Cullberg, Johan (1993) "Krise og udvikling"
Cullberg, Johan (2003) "Dynamisk Psykiatri"
Dyregrov, Atle (1992) "Sorg hos børn"
Hellgaaard, Lis (1999) "Sorg og krise"