Neden for finder du kortfattede beskrivelser af udvalgte
psykiske sygdomme, som en hurtig mulighed for at få et generelt
overblik over diagnoser og/eller den enkelte sygdom. Dermed også
sagt, at listen hverken er udtømmende i forhold til alle diagnoser,
og heller ikke i forhold til den enkelte diagnose. Listen gengiver
lidelserne i alfabetisk orden.
ADHD (tidligere
DAMP)
Angst
Autisme
Borderline
personlighedsforstyrrelse
Depression
Manisk
Maniodepressiv
Nervøs
spisevægring (anorexia nervosa)
Nervøs spiseanfaldstilbøjelighed (bulimia nervosa)
Obsessiv-kompulsiv
tilstand (OCD)
Paranoia
Personlighedsforstyrrelser
Psykose
PTSD (Post
Traumatic Stress Disorder)
Simpel skizofreni
Tourettes syndrom (Gilles de la Tourettes syndrom)
ADHD (tidligere DAMP)
ADHD ('Attention Deficit/Hyperactivity Disorder') er
udtryk for sygelig høj grad af opmærksomhedsforstyrrelser,
aktivitet og impulsstyring. Lidelsen er en anerkendt diagnose, som
forekommer hos børn og senere hen også i voksenalderen. ADHD er en
kronisk lidelse, hvor symptomerne dog ofte ændre sig over tid.
Der findes forskellige varianter af lidelsen, hvor det kan være
enten opmærksomhedsforstyrrelser eller hyperaktivitet/impulsivitet,
som dominerer. En kombination af både opmærksomhedsforstyrrelser
eller hyperaktivitet/impulsivitet er også normalt
Behandlingen bygger på fysiologisk, psykologisk, pædagogisk og
medicinsk indsats.
Lidelsen er en af de typisk forekommende neurologiske lidelser i
dag.
Angst
I psykiatrien forstås begrebet angst mere snævert, end det
almindeligvis anvendes. Angst forstås i psykiatrien som en
reaktion, hvor der ikke er en klar og tilstrækkelig sammenhæng
mellem en ydre begivenhed og reaktionen. Dette er i modsætning til
at frygte noget eller at være bange for noget, hvor
årsagssammenhængen ofte er klar og relevant. At være angst og at
være bange føles dog på samme måde. Angst består af selve
angstfølelsen, kropslige ledsagefænomener (hjertebanken, åndenød
osv.), tanker forbundet med angsten og endelig adfærd, der har til
formål at undgå angsten. Angst forekommer som selvstændigt fænomen
ved angsttilstandene, men angst er i øvrigt et symptom ved mange
psykiske lidelser.
Autisme
Ved autisme forstås svigt i den grundlæggende,
umiddelbare, gensidige forståelse af omverdenen og forståelsen
mellem mennesker. Det er en forstyrrelse af 'samklangen', vores
evne til automatisk 'at spille sammen'. Den autistiske person har
ikke på samme, naturlige måde som andre adgang til den fælles
begrebsverden, som andre deler. Denne fælles begrebsverden er
selvfølgelig for andre, og ikke noget man tænker over. Det er en
umiddelbar samklang, der er uafhængig af vilje, forstand og sprog,
og som er af afgørende betydning for kommunikation og forståelse
mellem mennesker. En grundlæggende fornemmelse for, hvad der er
rigtigt og forkert, passende og upassende.
Forstyrrelsen (af samklangen) medfører ofte en overfølsomhed i
samværet og kontakten med andre, da de ting og sammenhænge, der er
selvfølgelige for andre, fører til bevidste og pinefulde
overvejelser. Det medfører, at kontakt med andre føles belastende,
hvorfor personen trækker sig tilbage. Personens omgivelser vil ofte
bemærke autismen fx som manglende mulighed for at opnå en god og
dyb kontakt, som utilpasset eller mærkelig adfærd, eller en
tankegang, der er svær at følge.
Autisme anses af mange for en helt grundlæggende forstyrrelse
ved skizofreni. En forstyrrelse, hvoraf mange andre symptomer er
afledt.
Autisme ses også som en udviklingsforsyrrelse hos børn , hvor
den viser sig før 3 års alderen og karakteriseres ved mangelfuld
udvikling af evnen til samspil og kommunikation med andre
mennesker, ligesom barnet ofte vil være præget af stereotyp adfærd
og i det hele taget synes at 'leve i sin egen verden'. Autisme hos
børn er ofte knyttet sammen med intelligensdefekter.
Autisme ses endelig ved Aspergers syndrom, som viser sig i løbet
af barneårene, og som kan betragtes som en mindre alvorlig (men dog
ofte invaliderende) udgave af autisme hos børn. Syndromet er bl.a.
karakteriseret ved, at intelligensen er normal. Personer med
Aspergers syndrom har ofte svære problemer med kontakt til andre,
har ofte en dårlig indfølingsevne og har derfor svært ved at forstå
indhold i mellemenneskelige relationer, hvilket giver anledning til
talrige mistolkninger. Personer med Aspergers syndrom er populært
sagt 'blind på den sjette sans', og syndromet må betragtes som et
handicap snarere end en sygdom.
Man kan som voksen have autistiske træk, som man i almindelighed
regner med er blivende. Mange lærer dog at leve tåleligt på trods
af en autisme tidligere i livet.
Borderline
personlighedsforstyrrelse
En personlighedsforstyrrelse (korrekt betegnelse emotionel ustabil
personlighedsstruktur, borderlinetype). Lidelsen er karakteriseret
ved impulsivitet, ustabilt humør, skiftende, intense forhold til
andre og skiftende, modsætningsfyldt selvopfattelse. Psykotiske
symptomer er sjældne. Tidligere brugtes betegnelsen meget bredt og
omfattede også skizotypisk sindslidelse.
Depression
Psykisk lidelse med forstyrrelser i stemningslivet. For eksempel
med tristhed, håbløshed og uoverkommelighedsfølelse. Forskellige
udtryk for aggression kan også ses ved depression. Hidtil mest
beskrevet i forbindelse med mænds depressioner.
Manisk
Psykisk lidelse med opstemthed, der varierer fra ubekymret
jovialitet til ustyrlig eksaltation. Opstemtheden ledsages af flere
af følgende symptomer: forøget energi med hyperaktivitet,
taletrang, overdreven selvtillid, storagtige ideer og tab af
normale sociale hæmninger.
Maniodepressiv
Stemningssvingningssygdom med periodiske udsving i humør og
aktivitetsniveau, hvor personen kan være tynget af tristhed
(depression) eller være i en hyperaktiv tilstand (mani). Undertiden
ses tilstande med elementer af både mani og depression
(blandingstilstand).
Nervøs
spisevægring (anorexia nervosa)
Psykisk lidelse karakteriseret ved tilsigtet, ofte stort, vægttab
fremkaldt og vedligeholdt ved at sulte sig og evt. ved motionering
og brug af medikamenter. Ubehandlet kan tilstanden være
livstruende.
Nervøs
spiseanfaldstilbøjelighed (bulimia nervosa)
Psykisk lidelse karakteriseret ved tilbagevende
spiseanfald og overdreven optagethed af vægtkontrol med et mønster
af spiseanfald fulgt af opkastninger, indtagelse af afføringsmidler
eller overdreven motionering.
Obsessiv-kompulsiv
tilstand (OCD)
Psykisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker
(obsessioner) og
tvangshandlinger (kompulsioner).
Paranoia
En sindssygelig tilstand præget af vrangopfattelser,
eksempelvis forestillinger om at være forfulgt, overvåget eller
påvirket udefra.
Personlighedsforstyrrelser
Forstyrrelse i evnen til at forholde sig til andre mennesker,
herunder især i stabiliteten i forholdet til andre. Endvidere
forstyrrelse i adfærd, som gør, at tilpasning til en normal
funktion og normalt samfundsliv er vanskeliggjort.
Psykose
Alvorlig psykisk sygdom, som viser sig ved, at patienten periodisk
eller vedvarende er ude af stand til at skelne mellem fantasilivet
og virkeligheden, hvorved realitetsopfattelsen læderes. Tankegangen
kan følge private spor, dvs. er uforståelig eller kun svært
forståelig for andre. Den normale medmenneskelige kontakt er ændret
eksempelvis således, at patienten trækker sig helt eller delvis ind
i en indre forestillingsverden. Typiske psykotiske symptomer er
hallucinationer, dvs. det at høre stemmer, som ikke er til stede,
men som alligevel opleves som virkelig, mens de står på, og
vrangforestillinger, dvs. have en forvrænget opfattelse af
virkeligheden, eksempelvis føle sig forfulgt, overvåget eller
påvirket udefra.
Psykoser kan være forbigående, således at personen har en normal
funktion ind i mellem de psykotiske sygdomsudbrud, eller være
kroniske, dvs. årevis varende.
PTSD (Post
Traumatic Stress Disorder)
Post traumatisk stress tilstand, er en tilstand, der opstår som
forsinket eller forlænget reaktion på en traumatisk begivenhed
eller situation af en exceptionel truende eller katastrofeagtig
natur, som vil medføre kraftig påvirkning hos praktisk talt enhver.
Typisk ses tilbagevendende episoder med genoplevelse af traumet i
form af påtrængende erindringer, drømme eller mareridt og symptomer
i form af svækket følsomhed, emotionel afstumpning, tilbagetrækning
fra andre, glædesløshed, tristhed, irritabilitet,
søvnforstyrrelser, angst og selvmordstanker.
Simpel skizofreni
Simpel skizofreni (schizophrenia simplex) er en skizofreni form
præget af såkaldte negative symptomer, adfærdsforstyrrelser og
nedsat social funktionsevne. De negative symptomer er fx
initiativløshed, passivitet, træghed, isolationstendens, indsynken
i sig selv, ensomhedssøgen, sprogfattigdom, dårlig kontakt til
omgivelserne, påfaldende eller sær adfærd, manglende interesser og
nedsat eller manglende følelsesmæsssige udsving.
Skizofrene sindslidelser kendetegnes almindeligvis ved
grundlæggende og karakteristiske forstyrrelser af tænkning,
sansning og følelsesliv. Bortset fra ved såkaldt negativ skizofreni
ses desuden psykotiske symptomer, for eksempel i form af
vrangforestillinger og hallucinationer. Samtlige symptomer på
psykisk lidelse kan optræde, medførende meget varierende
fremtrædelsesform og forløb. De psykotiske perioder kan være fra en
måned til årevis varende og optræde fra en til flere gange.
Personer med skizofreni udgør den største enkeltgruppe af patienter
inden for psykiatrien. Betegnelsen 'skizofreni' kommer af
sammenskrivningen af ordene 'skizo' og 'freni', der betyder
henholdsvis spaltet og sind. Således betyder 'skizofreni'
umiddelbart spaltet sind. En mere korrekt tolkning af ordet er
imidlertid, at den skizofrenes sind har områder, der er præget af
sygdommen og andre, der er normalt fungerende.
Tourettes
syndrom (Gilles de la Tourettes syndrom)
Kronisk lidelse, som er præget af tics, som kan ses i form
af ufrivillige bevægelser, ryk eller trækninger, i form af
ufrivillig hosten og rømmen, ligesom der kan forekomme verbale tics
med ufrivillige ord eller korte sætninger, som ofte har et seksuelt
eller latrinært indhold.
Lidelsen kan forekomme i alle grader, og en del tilfælde bliver
formentlig aldrig diagnosticeret. Man antager, at der i Danmark er
mellem 500-4000 mennesker med denne lidelse.
Sygdommen skyldes en fejlfunktion af signalstofferne i hjernen.
Man mener, at det skyldes arvelige faktorer, men det vides ikke med
sikkerhed.
Egentlig behandling er ikke mulig, men mere udtalte symptomer
kan oftes mildnes med en kombination af medicin mod depression og
medicin, der vanligvis anvendes mod psykoser.