Spørgsmål om diagnoser

Det kan være svært at gennemskue de forskellige diagnoser i forhold til indholdet og forståelsen, derfor har du her mulighed at få sparring på de spørgsmål du måtte have omkring diagnosen, hvad er de generelle symptomer mv.

Vi kan ikke stille diagnoser, eller vurdere om allerede stillede diagnose er de rigtige. 

For at vi kan forbedre vores service og dermed også dit svar vil vi bede dig svare på spørgsmålene om alder med videre.

Henvendelserne bliver behandlet fortroligt, du kan forvente at få svar inden for en uge.

Det er vigtigt at du udfylder din email-adresse rigtigt, da vi ellers ikke kan sende dig vores svar.

Råd om diagnoser

Her kan du stille spørgsmål om selve den psykiatriske diagnose.
Vi kan ikke rådgive om behandlingen af den enkeltes sygdom, men vi kan hjælpe med spørgsmål om indholdet i og forståelsen af psykiatriske diagnoser. Vi baserer vores svar hovedsagelig på ICD-10, "International Classification of Diseases", som er en international klassificering af sygdomme, der bruges over hele verden og også i det danske behandlingssystem. 

(Generelt om diagnoser:) En diagnose, der stilles af en psykiatrisk læge, tjener til at klarlægge, hvad det er patienten lider af. Den stilles ud fra en række kriterier, der findes i ICD -10, og denne diagnosticering adskiller sig som sådan ikke fra diagnosticeringen af for eksempel hjertesygdomme. Dette betyder også at en diagnose kan ændres, dels fordi at det kan blive mere tydeligt, hvad patienten lider af, dels fordi at patientens symptomer kan ændre sig, eller forskellige andre indre og ydre livsforhold ændrer sig.
For at kunne gøre beskrivelsen af en psykisk lidelse så nøjagtig som mulig, sker det at der stilles to diagnoser ud fra ICD -10.