Der kan være mange grunde til, at du som pårørende oplever, det
er svært at få den hjælp og vejledning, du har brug for. Her fås
nogle gode råd til hvordan du får en ordentlig
sagsbehandling.
Hele brevet må ikke fylde mere end en side. Start med navn og
cpr. nr. på den person det handler om. Derefter skriver du to-tre
linier om, hvad du gerne vil opnå eller bede om hjælp til. På den
næste halve side skriver du, hvorfor der er brug for hjælpen. Til
sidst skriver du under, men hvis du skriver brevet for den syge,
skal han/hun også skrive under.
Har du en fuldmagt fra den syge, skal den vedlægges i kopi. Hvis
svaret skal sendes til dig, skal du også huske at skrive din
adresse i bunden af brevet. Det er en god idé, at tage en kopi af
brevet til dig selv.
Når en offentlig myndighed træffer en afgørelse, har du som part
i sagen, ret til at få at vide hvilke regler og love, der er brugt
til at afgøre sagen efter. Det er din mulighed for at læse
bestemmelserne selv, ligesom du bedre kan få råd fra andre. Desuden
er det vigtigt at vide hvem du kan klage til. Hvis du vil klage
over en afgørelse, er det igen vigtigt at skrive kort, hvorfor du
mener, afgørelsen ikke er rigtig og vedlægge en kopi af afgørelsen
i brevet.
Der findes mange forskellige tidsfrister. Men hvis du ikke har hørt
noget efter tre uger, kan du skrive et kort brev om hvornår du kan
forvente et svar. Husk at starte brevet med at skrive navn og cpr.
nr. på den person det handler om. Derefter en-tre linier med dit
spørgsmål. Får du stadig intet svar, kan du efter endnu to uger
skrive til den øverste ledelse
(direktør/borgmester/sygehusdirektion e.l.). Igen et kort brev, men
vedlæg en kopi af dit første brev/ansøgning.
Det er bedre med skriftlige end telefoniske henvendelser, fordi du
kan bevise, at du har fulgt op på din henvendelse.
Inden et møde er det godt, at gøre dig klart, hvad du
ønsker. Det er vigtigt at tænke over, hvad du kan gøre eller bede
om, hvis du ikke kan få den løsning, som du synes er bedst. Hvis du
ikke har fået en dagsorden for mødet, kan du ringe eller skrive til
den, der har indkaldt dig. Skriv dine stikord ned derhjemme, så kan
du bedre huske at få det hele med på mødet.
Til vigtige møder er det en rigtig god idé at tage en ven med, og
det har du ret til. Sammen kan I forberede mødet, så I ved hvilke
ting du gerne vil have svar på. Under mødet kan din ven hjælpe til,
så du får svar på alle spørgsmålene. Efter mødet kan I sammen
snakke om, hvad der skete. Prøv altid at spørge om du kan få en
kopi af det notat, der skal skrives om mødet.
Hvis det er en meget indviklet sag, er det en god idé at få kopi af
sagens papirer inden mødet. På mødet kan du så fortælle, hvis der
er forkerte oplysninger i sagen.
Hvis en offentlig myndighed har oplysninger, der er negative for
din sag, som du ikke har kendskab til, skal du have mulighed for,
at udtale dig om oplysningerne før der træffes en afgørelse. Som
regel får du en vis frist til at svare. Hvis du synes, den er for
kort, skal du skriftligt bede om at få fristen udsat.
Selv om den offentlige myndighed ikke spørger, har du altid ret
til at komme med din mening, imens sagen er under behandling.
Afgørelsen skal udsættes indtil du har udtalt dig (med mindre du
ikke har udtalt dig inden for en frist, som du skal have
oplyst).
Det er vigtigt, at begge parter i en sagsbehandling optræder
høfligt, fordi en dårlig opførsel giver dårlige løsninger. Den
offentligt ansatte som du taler med, har pligt til at opføre sig
høfligt og objektivt, og hvis det ikke sker, kan du bede om en
høfligere omgangstone. Hvis det ikke hjælper, kan du:
• Overveje om du også kan gøre noget, for at gøre dialogen
bedre
• Henvende dig så meget som muligt skriftligt, så
misforståelser og følelser ikke så nemt kommer i vejen for gode
løsninger
• Anmode (skriftligt) om at få en anden sagsbehandler
• Klage (skriftligt) til den ansattes overordnede