Hvordan kan pårørende få oplysninger på trods af tavshedspligten?

Som udgangspunkt har du som pårørende ikke ret til at få oplysninger om den, du er pårørende til, fra offentligt ansatte - herunder også sundhedspersonalet - fordi de har tavshedspligt.

Der er dog flere forskellige undtagelsesregler, hvor du som pårørende har ret til at få information:
 
- Når det drejer sig om et barn eller en ung under 18 år, har du ret til (næsten)  al information, hvis du har forældremyndigheden.

- Der er forskel på, om det er kommunen (forvaltningsregi) eller hospitalet (behandlingsregi). Fra forvaltningen skal du have ALT at vide, hvor der i behandlingsregi er oplysninger, om eks. seksuelt tilhørsforhold og lignende man som forældremyndighedsindehaver ikke vil få kendskab til.

- Når det drejer sig om en voksen person over 18 år, der er umyndiggjort, og hvor du er værge.

- Når du er patientrådgiver eller bistandsværge for den syge.

- Når det drejer sig om en voksen person over 18 år, kan du som pårørende kun få noget at vide, når den syge har givet tilladelse til det. Tilladelsen kan gives både mundtligt og skriftligt, eller ved at den syge er til stede.

- Derudover kan/skal offentligt personale give oplysninger videre uden om tavshedspligten, hvis andre vil komme i fare, hvis de lader være. Det kan for eksempel være en patient, som truer med at ville gøre en anden ondt. Her kan/skal personalet informere den truede om, at patienten udskrives.

Hvis du IKKE har tilladelse eller fuldmagt, hvad kan du så få at vide?

Det er muligt at få information uden om tavshedspligten, når samtalen mellem dig og personalet bliver på et overordnet og hypotetisk plan.
Hvis du for et eksempel ønsker at få viden om en mulig diagnose, så kan du spørge: "en person i den alder, med de symptomer, og med et sådant forløb, hvad vil man så typisk vurdere er diagnosen".
På denne måde kommer personalet ikke til at sige noget om nogen personligt, med udtaler sig hypotetisk, generelt og overordnet.

Du kan også godt bede kontaktpersonen på hospitalet om at spørge den syge (igen), eller spørge med den syge, om du må få nogle enkelte oplysninger, men uden at du skal have alt at vide.
 
Tavshedspligt for andre end offentligt ansatte
Banker må heller ikke udlevere oplysninger eller lade dig som pårørende varetage den syges interesser - med mindre du har en fuldmagt.

Fuldmagt
En fuldmagt er et skriftligt dokument, hvor en person giver en anden lov til at handle på sine vegne. Dokumentet skal underskrives af den, som giver fuldmagten, og vedkommende må ikke være psykotisk, når der skrives under.

Det kan være en god idé, at du som pårørende aftaler med den syge, når han/hun har det godt, at der bliver lavet en skriftlig fuldmagt, således at du som pårørende har en mulighed for at træde til, når den syge får det dårligt. Det er også vigtigt at aftale, hvad fuldmagten skal bruges til, så der ikke bliver uoverensstemmelser mellem dig og den syge på et senere tidspunkt.

BEDRE PSYKAITRI har lavet et forslag til en fuldmagt. Den giver en samlet fuldmagt til sundhedssystemet, socialsystemet og til banksystemet, og du kan få den ved at kontakte rådgivningen på via spørgekassen.

Fuldmagten har en begrænset gyldighed i sundhedssystemet på 1 år, men i det kommunale system og inden for bankverdenen gælder en fuldmagt, indtil den bliver trukket tilbage.

RET:
Forvaltningsloven, § 27. Lov om patienters retsstilling § 23.
Borgerlig straffelov § 152 og § 152 punkt c-f.