Pårørende har også ret til at få råd og
vejledning
Alle offentligt ansatte har pligt til at vejlede dig om
forhold inden for det område, de arbejder med.
Når du som pårørende har brug for at få noget at vide om regler,
love, daglige rutiner, behandlingstilbud og meget andet, har alle
ansatte i det offentlige en pligt til at vejlede den, der spørger.
Det enkelte personale kan selvfølgelig kun vejlede og fortælle om
det, de ved noget om. Har du spurgt en ansat, som ikke ved noget om
det, du spørger til, skal han/hun vejlede dig om, hvor du kan gå
hen og få den viden.
Hvis du fx. har brug for at vide noget om, en bestemt
sygdom, behandling eller frit sygehusvalg, så har den
sundhedsansatte, som du spørger pligt til at fortælle dig om det -
eller henvise dig til den person, som kan.
Det kan være, du har brug for at vide hvilken type behandling
stedet anvender ved bestemte diagnoser, hvor lang tid en behandling
tager, de daglige rutiner på afdelingen osv.
Personalet skal fortælle dig om de overordnede og generelle ting,
men vil ikke kunne diskutere eller fortælle dig om enkelte
personers behandling og andre personlige forhold.
For personalet i den kommunale forvaltning
gælder, at de skal oplyse dig om de rettigheder og pligter, der
følger med de forskellige ydelser, hvilke betingelser der skal være
opfyldt, for at man er berettiget til en bestemt ydelse, og hvor
man kan komme i kontakt med den rette myndighed. Heller ikke det
kommunale personale må udtale sig om enkelte personers
forhold.
I kommunen har du som borger også ret til at få vejledning om alt
hvad du måtte have behov for.
Når personalet både på sygehus, andre behandlingssteder og i
kommunen ikke må udtale sig om enkeltstående personer, herunder
også din pårørende, er det fordi de er underlagt reglerne om
tavshedspligt. (Læs mere om reglerne om tavshedspligt i afsnittet
herom.)
For voksne med en psykiatrisk diagnose og
nedsat psykisk funktionsniveau, har kommunen en skærpet
rådgivningspligt, og denne pligt omfatter også rådgivning gennem
opsøgende arbejde hos personer, som kommunen ikke tror, selv vil
henvende sig.