Frivillig søges

Frivillig Opslag Angst Og Depression

 

 

Frivillige søges i Århus og Randers!

 

Vi er 2 velfungerende lokalafdelinger med et godt sammenhold. Vi vil gerne være flere. Derfor har vi brug for dig og dit overskud. Du bestemmer selv hvor meget du kan og vil yde, og til hvilket arbejde du har lyst til.

Lige nu mangler vi akut personer til at omdele vores materiale i Århus og Randers, men det kan også være i dit lokalområde, hvor du normalt færdes. Deltag i mødeaktiviteter. Bliv klogere på hvad der rør sig i Psykiatrien. Du vil blive klædt godt på, inden du deltager i mødeaktiviteterne der som regel foregår i dagtimerne.

Er du på vej ind i din 3. alder og vil du som frivillig pårørende give dine livserfaringer videre til andre pårørende, vil du her få en meningsfuld fritids beskæftigelse, hvor du kan hjælpe pårørende i krise. Vil du måske være med til at oprettet et netværk for seniorpårørende, hører vi gerne fra dig.

Vi lægger vægt på værdier som respekt, faglighed og ansvar  og vi kræver empati, lydhørhed, engagement og evne til at kunne samarbejde med mange faggrupper og frivillige pårørende.

Som aktiv får du del i fællesskabet med andre pårørende og samtidig vil du få viden og indsigt i psykiatrien på landsplan og lokalt.

I Århus og Randers er det muligt at arbejde som frivillig, selvom du ikke er valgt ind i bestyrelsen. Du forpligter dig ikke til mere end du har ressourcer til, og du bestemmer selv hvilke typer opgaver du vil deltage i. Som pårørende er der perioder hvor vi ikke har det store overskud og det accepteres fuldt ud.

Randers: Jens Peter Møller mobil 21 497 514 E-mail: jens-peter-moller@mail.tele.dk