Er du blevet ringet op?

Hvorfor ringer vi?
BEDRE PSYKIATRI ringer i disse måneder til vores medlemmer for, at sige tak fordi du som medlem af foreningen er med til at sikre psykiatrien og de pårørende en stærkere stemme.

Samtidig spørger vi om, du er interesseret i at tilmelde dit kontingent til Betalingsservice og evt. om du ønsker at støtte BEDRE PSYKIATRIs arbejde med et fast, månedligt bidrag ud over kontingentet.

Ved at tilmelde dit kontingent til Betalingsservice gør du det lettere for dig selv at betale kontingent og samtidig letter du vores administration, så vi kan fokuserer på vores andre opgaver som at fungere som talerøret for Danmarks pårørende og yde støtte og rådgivning til pårørende.

Din støtte gør en forskel og dit bidrag går ubeskåret til konkrete og synlige projekter, der er til gavn og glæde for pårørende i Danmark.

Er det sikkert?
Ja! For at oprette en betalingsserviceaftale beder vi om dit kontonummer og CPR-nummer. Oplysningerne tastes ind i Nets (tidligere PBS) som kontrollerer, at pengene trækkes fra den rigtige konto og ikke benyttes af tredje part.

14 000 virksomheder og 96 % af alle danske husstande benytter i dag betalingsservice, og det er almindelig praksis at indhente de nævnte oplysninger over telefon blandt velgørende foreninger, forsikringsselskaber, telefonselskaber, elselskaber og mange andre.

Fik du ikke oprettet en betalingsserviceaftale?
Hvis du ikke fik oprettet en betalingsserviceaftale, da vi ringede til dig - hvis du f.eks. ikke havde oplysningerne på dig - kan du gøre det her:

Tilmeld dit kontingent til Betalingsservice hér: https://secure.bedrepsykiatri.dk/tilmeld-pbs.aspx

Giv et fast, månedligt bidrag via Betalingsservice hér: https://secure.bedrepsykiatri.dk/fast-bidrag.aspx

Fortryder du din tilmelding
Skulle du fortryde din tilmelding, kan du indenfor de første 14 dage kontakte fundraiser Anton Lohmann Skjernaa på as@bedrepsykiatri.dk eller telefon 3525 4604.

Du kan også vente til indbetalingen første gang dukker op på din betalingsservice og derefter kontakte din bank.

Mere info
Har du yderligere spørgsmål, eller vil du vide mere om BEDRE PSYKIATRIs fundraisingarbejde, kan du kontakte fundraiser Anton Lohmann Skjernaa på as@bedrepsykiatri.dk eller telefon 3525 4604.

Del siden på Facebook Del siden på Twitter Udskriv siden Føj siden til Favoritter Mere