Sådan bliver du frivillig

Hvordan bliver jeg frivillig?

Har du lyst, overskud og gå på mod til at gøre en forskel for Bedre Psykiatri Lokalforeningen for pårørende i Struer og Lemvig, kan vi tilbyde en række aktiviteter, som du som frivillig kan være med til at gennemføre.

Som frivillig får du del i fællesskabet med andre pårørende og samtidig vil du få indsigt i psykiatrien lokalt og på landsplan.

Her i vores lokalforening har vi en Pårørende-café i Struer og er i øjeblikket i gang med at opstarte en lignende Pårørende-café i Lemvig.

Vi afholder foredrag med relevante foredragsholdere.

Vi deltager i diverse arrangementer lokalt – her kan bl.a. nævnes:  Åben by night–  Psykiatri påtorvet – Fritids- og foreningsmarkedet.

Vi gør et stort arbejde for at synliggøre vores forening og for derigennem at nedbryde det tabu der har været omkring psykisk sygdom. De pårørende til psykisk syge er vores målgruppe og vi ved at man som pårørende har brug for et ”frikvarter” hvor man kan dele sine bekymringer og svære tanker med andre i samme situation.

Foreningen har brug for dig som frivillig. De frivillige udgør grundstammen i foreningens arbejde. Uden de frivillige kan foreningen ikke tilbyde de forskellige aktiviteter, som vi gør.

Skal du være vores nye bestyrelsesmedlem se her