Presse/Artikler

Blomster, Kop, Kaffe, Hjerte, Ud

Generalsekretær Thorstein Theilgaard udtaler til til Politikken den 4. juli 2016

Pårørende: Milliarder til psykiatrien er usynligt

Hverken pårørende til psykisk syge eller psykiaterne selv mærker de 2,2 milliarder kroner der tilføres psykiatrien. »Vi er i fuld gang«, siger regionerne.

Vi har spurgt BEDRE PSYKIATRIs medlemmer om, de kan mærke en forskel i psykiatrien efter psykiatrihandleplanen med 2,2 mia. kr. som Chriatiansborg vedtog i 2014. 

Resultatet er nedslående.

Kun 4 procent blandt pårørende til psykisk syge, oplever, at det massive økonomiske løft ’i høj’ eller ’meget høj grad’ indtil nu har ført til forbedringer. Det har vi fortalt om i Politiken i dag.

"Hvor er alle de mange milliarder, som vi alle var så glade for, blevet af? Vi har faktisk svært ved at se det løft, som vi alle sammen blev lovet i 2014. Det gælder både, når det handler om personale, kvalitet og behandlingstilbud i psykiatrien", siger Thorstein Theilgaard, generalsekretær i BEDRE PSYKIATRI.

Det er derfor BEDRE PSYKIATRI arbejder for en psykiatriplan ll - for ligestilling, kapacitet, hænder, akutte sengepladser mm. Psykiatrien har også ret til kvalitet!

 

 

Virginia Mason skal skabe bedre patientforløb i hele Region Syddanmark
Pressemeddelelse Region Syddanmark udsendt 30. maj 2016

Erfaringerne med at benytte det amerikanske sygehus Virginia Masons metoder i arbejdet med at sætte patienten først på de syddanske sygehuse er rigtig gode. Derfor har regionsrådet nu godkendt, at modellen i en syddansk udgave – Den Syddanske Forbedringsmodel – er det fremtidige grundlag for vedvarende forbedringer i det syddanske sundhedsvæsen


https://www.regionsyddanmark.dk/wm485929

 Falsk Læge på Psykiatrisk afdeling i Vejle

Journalist Jesper Sørensen TV SYD, har haft et klip vedr. en læge med asiatiske rødder og uddannet på et Universitet i Rusland

Han har været ansat på Psykiatrisk Afd. Kolding/ Vejle de sidste 8 måneder.

Heraf de sidste fire måneder på Psyk. i Vejle, hvor han har gået med et skilt, hvorpå der stod Reservelæge, hvilket han ikke er.

Iflg. Journalist Jesper Sørensen har lægen til ham forklaret, at han på egen hånd har gået stuegang, skrevet i patienternes journaler og haft samtaler med patienterne. 

Derefter har han kort refereret til en overlæge, hvad han talte med patienterne om, og han har foreslået, hvilken behandling og medicin, patienten bør have. Dette er sket på både lukkede og åbne sengeafsnit i Vejle og Kolding.

Manden bar navneskiltet, når han gik stuegang blandt patienterne, som blandt andet led af tvangstanker, angst, depression og psykoser, og som i nogle tilfælde havde selvmordstanker.

Region Syddanmark har den 13.05.2016 udsendt en pressemeddelelse hvori de prøver at nedtone sagen.

Som Formand/Koordinator for Bedre Psykiatri - Landsforeningen for pårørende - Lokalafdeling i Vejle Kommune kan jeg ikke undlade at kommentere på dette.

"Reservelægen" har båret navneskiltet i 8 måneder, hvorfor har han ikke bedt om, at få det rettet?

Jeg spørger bare, kan manden ikke læse?

Det er absolut ikke en bagatel, at en læge går rundt med et navneskilt, hvorpå der står Reservelæge, når han ikke er det.

Patienterne kunne jo ikke tro andet, end at han var Reservelæge

Han siger, at han har orienteret patienterne om, at han ikke var Reservelæge, men lægestuderende vikar.

Det ved jo kun patienterne og lægen, hvor imellem samtalerne er har fundet sted.

Hvorfor har hans kolleger ikke reageret, men de har måske imod bedre vidende, troet at han var Reservelæge?

Patienter såvel som pårørende må ikke være i tvivl om, hvem der er hvem, for så mister vi tilliden til systemet og det må ikke ske.

Psykiatrien tåler ikke flere fejl.

Hører meget gerne fra pårørende til Psykisk syge/Psykisk sårbare, som har haft eller har kontakt med "Reservelægen"

 Jeg kan kontaktes på E-mail vejle@bedrepsykiatri.dk eller mobil 21268228

Bedste hilsner

Karin Birch Lange

 

 

SAMTALEGRUPPER OG ANDRE TILBUD TIL BØRN ER IKKE BEDRE PSYKIATRIS OPGAVE

Raadgivning Af Boern (1)

Flere lokalafdelinger arbejder i øjeblikket på at oprette samtalegrupper og andre tilbud til børn og unge under 18 år. Vi ved, at der er mange børn, der har brug for rådgivning og hjælp til at tackle hverdagen med en psykisk syg forælder eller søskende. Og det er fuldt forståeligt, at lysten til at hjælpe dem som frivillige er stor. Det fører imidlertid en række dilemmaer med sig. Det er derfor BEDRE PSYKIATRIs klare holdning, at netop rådgivning af børn er og forbliver en kommunal opgave. Kommunerne har en lovmæssig forpligtelse til at sikre udsatte børn, herunder børn med psykisk sygdom i familien, den nødvendige omsorg og tage hånd om deres behov.

Når I som lokalafdeling bliver opmærksom på, at en kommune ikke lever op til sine forpligtelser, er vejen frem at gå i dialog med kommunen og holde den op på sit ansvar. Det er ikke en frivillig opgave at løse kommunens forpligtelse ved at tilbyde samtalegrupper, netværksgrupper og anden rådgivning til børn. Børnene har derimod lovmæssigt krav på, at hjælpen varetages af specialuddannet personale med børnefaglig viden i kommunerne.

Derfor er det Landsforeningens opfordring, at I som lokalafdeling undlader at oprette samtalegrupper og anden rådgivning for børn og unge under 18 år.

Andre måder at hjælpe på

Som frivillig kan man hjælpe kommunernes indsats på vej på andre måder. Dels ved hele tiden at holde dem op på deres forpligtelser, men også ved at byde ind med viden om det at være pårørende. Det forklarer rådgiver Hanne Block Bøttger fra BEDRE PSYKIATRI.

”Har man som frivillig egne erfaringer, er det guld værd at få bragt den viden ind i kommunerne. Det gælder både de kommuner, som i forvejen har tilbud til børn og unge, der vokser op med psykisk sygdom i familien, og til de, der endnu ikke har,” siger hun.

Svære dilemmaer

Når frivillige rådgiver børn på egen hånd, risikerer man, at der opstår nogle svære situationer, fortæller Hanne Block Bøttger.

”Når man som rådgiver mistænker eller bliver bekendt med, at et barn under 18 år vokser op i mistrivsel, har man pligt til at underrette kommunen eller Ankestyrelsen. Det kan skabe nogle svære dilemmaer, både for frivillige, men især for det enkelte barn, der let kan opleve, at dets fortrolighed bliver kompromitteret.”

Samtidig kan frivillig rådgivning i samtalegrupper være svær at forene med den indsats, kommunerne i forvejen tilbyder børnene, fortæller hun.

”Ofte foregår kommunens tilbud som en koordineret indsats i familien, altså et samarbejde mellem skt-personer, familievejledere mv., som frivillige organisationer ikke er en del af, og som de derfor – ganske utilsigtet – kan komme til at modarbejde,” siger Hanne Block Bøttger.

Krav i arbejdet med børn:

  • Børnene har krav på, at indsatsen varetages af specialuddannet personale med børnefaglig viden i kommunerne.
  • Ved aktiviteter for børn under 15 år skal der indhentes en udvidet straffeattest, en såkaldt børneattest, for alle, der er i kontakt med barnet. Det er lige fra den primære tovholder, til pedellen der aflåser lokalerne, og til den frivillige, der blander saften. Dette skal ske for at fange eventuelle personer med en straffehistorik, der ikke er forenelig med børn.
  • Hvis en deltager kommer til skade, er det den enkelte forenings ansvar at have en gældende forsikring, der dækker.
  • Det kræver samtykke fra begge forældre, før barnet eller den unge deltager i et tilbud, så de som forældre kan have hånd i hanke med deres børn og dermed opfylde deres forældreansvar.