SINDETS DAG 2018

                Billedresultat for sindets dag billede af lars christiansen vejle

 

Onsdag den 10. oktober - SINDETS DAG: Et møde med Lars     

Kom med til et underholdende, ærligt og motiverende foredrag med tidligere håndboldspiller Lars Christiansen – en af de helt store personligheder i den danske håndboldverden. 

Vi kender alle Lars Christiansen fra fjernsynet – tidligere som en glad verdensklassespiller og nu håndboldekspert. Bag det succesfulde ydre er virkeligheden dog en lidt anden. Bag facaden gemmer der sig nemlig også et menneske, som har kæmpet med angst og stress. I slutningen af sin aktive karriere blev Lars Christiansen en dag ramt af et angstanfald, der kom som et lyn fra en klar himmel. Det blev starten på et længere sygdomsforløb: “Mit liv var perfekt. Jeg havde det godt. Men med ét den dag var mit liv som en flaske, der blev tabt på gulvet og gik i tusinde stykker. Værsgo at samle op og sætte skårene sammen igen. Og det begyndte jeg så på”.

I aftenens foredrag fortæller Lars Christiansen om, hvordan han håndterede angsten, da det var sværest og hvordan han kom ud på den anden side. Hør også hvad han gør i dag for at holde stress og angst på afstand.

Sted Sundhedshuset Vejle, Auditoriet, Vestre Engvej 51, Indgang B, 7100 Vejle

Tid  19.00 - 21.00 - Dørene åbnes kl. 18 og publikum kan besøge foreningernes stande.

Tilmelding PsykInfo Region Syddanmark 99 44 45 46 eller Tilmelding

Arrangør IFS Vejle Kommune, Bedre Psykiatri Vejle, SIND Vejle, LAP Vejle, OCD-Foreningen Vejle, AngstForeningen, Depressionsforeningen og PsykInfo Region Syddanmark