Tre ud af fire pårørende finder, at det er meget belastende
eller belastende at være pårørende til en psykisk syg. Kun 2 % af
de pårørende finder, at det slet ikke er belastende (Epinion,
2009).
Arbejdsmæssig
belastning
- Hver tredje mener, at det i høj eller nogen grad påvirker deres
arbejde, hvor ca. én ud af tre har enten taget orlov fra arbejdet,
været sygemeldt eller arbejdet på nedsat tid (IFKA, 2007).
Stigma og tabu som belastning
- 76 % af pårørende tilkendegiver, at
manglende viden og stigma er en byrde, mens det for 58 % påvirker
livskvaliteten negativt (BP Research, 2010)
- 33 % eller 1/3 af pårørende har oplevet negativ
forskelsbehandling, fordi de var pårørende (BP Research, 2010)
- 85 % af pårørende oplever, at andre mener, det er mere
acceptabelt at have en fysisk end en psykisk sygdom (BP Research,
2010)
Personlige belastninger
- Næsten alle forældre (94,8 %) mener, at det har personlige
konsekvenser (eks. stress, depression, bekymring), at deres barn
står/har stået på venteliste til udredning/behandling (BP-Research,
2011).
- Hver tredje forældre (77,4 %) oplever, at de i høj eller nogen
grad bruger så meget tid på deres psykisk syge barn, at de
forsømmer øvrig familie og venner (BP-Research, 2011).
- Ca. 2/3 af forældre (63,5 %) mener, at det påvirker de øvrige
børn i familie rigtig meget eller meget, at deres barn med psykisk
sygdom står/har stået på venteliste. (BP-Research, 2011).
- 69 % af pårørende bekymrer sig en eller flere gange om dagen
(Epinion, 2009).
Økonomiske belastninger
- Hver tiende pårørende har merudgifter på mere end 2.500 kr. om
måneden, som konsekvens af, at de er pårørende (IFKA, 2007).
- 40 % oplever, at det i høj eller nogen grad er en økonomisk
belastning at være pårørende til en psykisk syg (IFKA, 2007)
