Generelt om psykiatrien

 

Danskere med psykisk sygdom

  • Ca. 500.000 danskere lider af psykisk sygdom (Region Syddanmark, 2007)
  • Det vurderes, at der på landsplan findes op mod 300.000 personer med psykiske problemer, der ikke modtager behandling (Syddanmark, 2007)
  • 10-20 % af den danske befolkning får på et eller andet tidspunkt en psykisk lidelse (Rigsrevisionen, 2010)
  • For psykiatriske patienter på landsplan har 44 % ikke psykotiske lidelser, herunder affektive sindslidelser (26.932) m.fl., 15 % Skizofreni mm. (21.857) 6 % Personforstyrrelser (8.363) (Dansk Sundhedsinstitut - DSI, 2011)
  • Hvert år diagnosticeres ca. 500-1000 nye tilfælde af skizofreni (Sundhedsstyrelsen, 2011)
  • 5 % af alle danskere lider aktuelt af sygelig angst. 7 % vil i løbet af 1 år opleve at få en form for angstsygdom, mens 15 % vil opleve det i løbet af livet (Sundhedsstyrelsen, 2011)

Danskere i behandling

  • Antallet af danskere i behandling med psykiatriske diagnoser steg med 48 procent fra 2000 til 2009. Dvs. 121.176 danskere var i 2009 i kontakt med de psykiatriske hospitaler eller ambulante enheder og skadestuer. Det er en stigning på næsten 40.000 fra år 2000 (DSI, 2011).
  • Antallet af normerede sengepladser på de psykiatriske afdelinger er faldet med 22 procent fra 4.031 i 2001 til 3.158 i 2009 (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2011)
  • Det samlede antal sengedage fra 2000-2008 er faldet 20 procent (1.406.932 til 1.138.346 sengedage). Antallet af ambulante besøg er steget med 43 procent (543.497 til 778.625) (DSI, 2011).
  • Behandlingsstederne havde i 2007 og 2008 på landsplan overbelægning i 18 % af de dage, patienterne var indlagt (Rigsrevisionen, 2010)

Psykisk sygdom og selvmord

  • Over 90 % af dem, der er døde ved selvmord, har en psykiatrisk lidelse (Ugeskr Læger, 2011)
  • I Danmark har 40-50 % af de personer, der begår selvmord, været indlagt på en psykiatrisk afdeling, og over 20 % har været indlagt inden for det sidste år før selvmordet (Sundhedsstyrelsen, 2007)
  • Antal selvmord er 5 gange større i Danmark end i Sverige, når det gælder personer under indlæggelse på psykiatrisk sygehus eller afdeling per 100.000 indbyggere (Nordisk Ministerråd, 2011)

Psykiatri i din region

Læs den Danske Regioners analyse, der belyser og sammenligner de psykiatriske aktiviteter i alle regionerne. Klik her for 2009 udg. og klik her for 2010 udg.

Psykiatri i din kommune

Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger. Læs her

 

Fysisk aktivitet og psykisk sygdom

I Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling fremlægger Sundhedsstyrelsen den nyeste evidens for fysisk aktivitet som forebyggelse og behandling samt nogle nye anbefalinger for fysisk aktivitet. Læs her

Status over den danske psykiatri

Dansk Psykiatrisk Selskabs Hvidbog 2012-2020 gør status over dansk psykiatri netop nu set med faglige briller: Hvor skal der sættes ind? Hvad skal vi prioritere? Hvad er udfordringerne, dilemmaerne og barriererne? Læs her

Del siden på Facebook Del siden på Twitter Udskriv siden Føj siden til Favoritter Mere