Skip to content

Arbejde og uddannelse

At få en uddannelse og et arbejde er afgørende for, hvordan man klarer sig med psykisk sygdom. Men alt for mange mister fodfæstet i uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet, når psykisk sygdom rammer. Og alt for få finder tilbage.

Så mange med psykisk sygdom er uden arbejde

  • Psykisk sygdom anslås til at være årsagen til cirka 35-45 pct. af alt sygefravær. (Statens Institut for Folkesundhed 2007
  • Omkring 26 pct. af voksne med psykiske lidelser i alderen 19-64 år er i beskæftigelse, og ca. 71 pct. er uden for arbejdsstyrken. Det omvendte er gældende blandt voksne i befolkningen generelt, hvor ca. 75 pct. af voksne er i beskæftigelse og 23 pct. er uden for arbejdsmarkedet. (Sundhedsministeriet 2018).
  • 58,9 pct. af beskæftigede borgere (25-64 år) med nydiagnosticeret psykisk sygdom er i beskæftigelse seks måneder efter diagnosen (SUM, 2023)
  • Gevinstpotentialet ved, at en ledig med psykisk sygdom finder ordinær beskæftigelse er ca. 682.000 kr. over seks år. (KORA 2015).
  • Fra seks år til ét år før diagnosen stilles svækkes tilknytningen gradvist, som følge af at flere overgår til sygedagpenge og ikke-arbejdsmarkedsparat kontanthjælp. Det sidste år frem til de første måneder efter diagnosen er stillet ses en stor svækkelse i arbejdsmarkedstilknytningen, hvor 36 pct. er tilknyttet arbejdsmarkedet. (Sundhedsdatastyrelsen 2018)
  • Danskere med psykisk sygdom taber 10,5 år af deres arbejdsliv (Plana-Ripoll et al 2023)

Psykisk sygdom og uddannelse

  • Ca.65 pct. af 9. klasses-elever med psykisk sygdom er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det gælder 90 pct. af eleverne uden psykisk sygdom. Blandt de psykisk syge elever, der var i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 3 måneder efter 9. klasse er 39 pct. frafaldet efter 15 måneder. (Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed 2022)
  • 45 pct. af voksne med psykiske sygdomme har grundskole som højest fuldførte uddannelse. Dette gør sig kun gældende hos 24 pct. af alle voksne i befolkningen. Blandt alle voksne i befolkningen har omkring 30 pct. en videregående uddannelse, hvilket gælder 18 pct. af voksne med psykiske sygdomme. (Sundhedsministeriet 2018).
  • Kun 48 pct. af elever med en psykiatrisk diagnose gennemfører grundskolens afgangseksamen (mod 87 pct. blandt unge uden diagnoser). Karaktergennemsnittet er også lavere blandt elever med diagnoser (KL analyse 2020)
  • Blandt voksne med en psykiatrisk diagnose har godt hver tredje borger grundskolen som højest gennemførte uddannelse – i befolkningen generelt gælder dette for en ud af fem. (PWC 2020)

Mennesker med psykisk sygdom på offentlige ydelser

  • Omkring hver fjerde voksne modtager af kommunale indsatser efter serviceloven i 2016 har også kontakt til det psykiatriske sygehusvæsen i 2016. Næsten halvdelen har haft kontakt inden for en 5-årig periode. (Socialministeriet 2018)
  • Undersøgelse peger på, at op mod 70 procent af sygedagpengemodtagerne har en psykisk lidelse (OECD 2013)
  • 40 pct. af sygedagpengemodtagere har depression og/eller angst (Poulsen 2017)

Jobcentres indsats

For mange mennesker med psykisk sygdom står uopdaget sygdom i vejen for en succesfuld beskæftigelsesindsats.

  • Tre ud af fire kommuner (gennemfører ikke systematisk opsporing af mentale helbredsproblemer i jobcentrene (SDU 2017
  • Mellem hver fjerde og hver femte langtidssygemeldte har en uopdaget psykisk sygdom (Syddansk Universitet 2015
  • I følge OECD er jobcentrene i Danmark dårlige til at tackle psykisk sygdom. (OECD 2013)

IPS indsats for mennesker med psykisk sygdom

  • IPS (Individual Placement and Support) En beskæftigelsesrettet indsats målrettet personer med en svær psykisk sygdom, der bistår borgerne med hurtigst muligt at finde en arbejdsplads eller uddannelse og derefter tilbyder mentorstøtte. Forskningen viser, at godt 60 pct. kommer i job eller uddannelse hvilket er 30 pct. mere end i kontrolgruppen, hvor det er kun er 46,5 pct. (Christensen et al. 2019)
  • En sundhedsøkonomisk analyse af indsatsen viser, at IPS gav en signifikant samfundsøkonomisk besparelse på knap 55.000 kr. – 72.000 kr. pr. person sammenlignet med normalindsatsen over en periode på 18 mdr. (Christensen 2020)

Tabu på jobbet

Det er svært for mange med psykisk sygdom at være åbne om deres sygdom. Mange pårørende oplever det samme

  • 39 pct. af lønmodtagere er i høj eller nogen grad betænkelige ved at skulle arbejde sammen med en person, der lider af skizofreni eller maniodepressivitet. (SFI 2014
  • Læs også Handicap og beskæftigelse 2019 (VIVE 2020)

Relateret viden og fakta

  • Danskernes mentale sundhed Udvikling, baggrund og konsekvenser (Rockwoolfonden 2020)
  • Personer med fysiske handicap og psykiske lidelser. Sammenhæng mellem personkarakteristika og beskæftigelsesmuligheder VIVE 2018
  • Førstegangsdiagnosticerede patienter i psykiatrien. Forløb i sundhedsvæsenet og udvikling i arbejdsmarkedstilknytning (Sundhedsdatastyrelsen 2018)
  • Demografiske og socioøkonomiske forskelle i kontaktmønstret til psykiatrien (Sundhedsministeriet 2018
  • Personer med handicap – hverdagsliv og levevilkår 2016 (VIVE 2017)