Skip to content

Bornholm

Bedre Psykiatris lokalafdelinger arrangerer samtalegrupper, foredrag og meget mere. Kontakt afdelingen, hvis du vil vide mere om, hvordan du kan få hjælp eller deltage i arbejdet.

Kontakt afdelingen

Formand

Urs Preiselberg

Velkommen til Bedre Psykiatri Bornholm

Vi ønsker bl.a. at arbejde for at:

  • Tale pårørendes sag over for politikere og fagfolk i psykiatrien
  • Opsamle og generere viden omkring værdien af pårørende i psykiatrien
  • Sætte pårørendes vilkår og ressourcer på dagsorden
  • Skabe lokale netværk og samtalegrupper for pårørende

Bedre Psykiatri’s vigtigste opgave er at skabe et bedre liv for pårørende til psykisk syge. Vi sætter fokus på de problemer og udfordringer, Bornholms mange pårørende står med. Og vi arbejder for, at fagfolk og politikere også får øjnene op for de pårørende.

Bedre Psykiatri’s andet hovedfokus er, at pårørende i højere grad skal ses som en ressource i psykiatrien. Vi arbejder derfor for, at skabe bred anerkendelse af, at pårørende er en uvurderlig ressource også i behandlingen. Det gør vi ved at støtte os til solid viden og anerkendt forskning.

En bedre psykiatri vil også skabe bedre vilkår for de pårørende. BEDRE PSYKIATRI støtter derfor ethvert tiltag, der styrker respekten for og behandlingen af den syge. Vi tilslutter os recovery-tankegangen og har som udgangspunkt, at psykisk sygdom ikke er kronisk. Det er muligt at komme sig.