Pas på familien

Pas på parforholdet

Sæt tid af i kalenderen, til at tale sammen og pleje jeres forhold. Tal også om andet end sygdom. Jo mere positiv opmærksomhed, I giver hinanden, jo bedre rustet er I til at håndtere de udfordringer, der kommer.

Husk de raske søskende

Søskende til børn med sygdom har også brug for at vide, hvad deres bror eller søster fejler, og hvad der skal ske. Nogle behandlingssteder og kommuner tilbyder samtalegrupper, hvor søskende til børn med psykisk sygdom kan møde andre børn og unge i samme situation.

Se kritisk på rutinerne

Overvej, om rutinerne kan justeres så de giver mindre færre stresssituationer – fx om morgenen. Lav madplaner, aktivitetsplaner, planer for fritidsinteresser og søskendes aktiviteter – og gerne i et samlet skema. Det giver overblik og mulighed for justering.

Flyt fokus

Lad ikke tanker og samtaler om den syge fylde alt i familien. Del jer op eller lad andre tage sig af den syge, så I sammen eller hver for sig kan lave noget sjovt og hyggeligt