Diagnoser

Beskrivelserne af diagnoserne på siden her, er langt fra udtømmende eller dækkende, men de kan give lidt forståelse for, hvad den syge og de pårørende oplever.

ADHD

ADHD dækker over en række medfødte udviklingsforstyrrelser, som giver udfordringer med at koncentrere sig og holde opmærksomhed ligesom man kan være hyperaktiv og meget impulsiv. I Danmark er ADHD en af de mest udbredte psykiske sygdomme blandt børn og rammer oftere drenge end piger. ADHD står for Attention-Deficit/hyperactive Disorder

Mennesker, der lider af ADHD, oplever symptomer som fx:

  • Svært ved at koncentrere sig og ved at holdeopmærksomhed på en opgave
  • Uro i kroppen og besvær med at sidde stille og tiestille
  • Har svært ved at vente, lader sig distrahere og kanmangle situationsfornemmelse

Hvis man lider af ADHD, har man ofte også andre psykiske udfordringer eller sygdomme. Det kan fx være autisme-spektrum-forstyrrelser, selvskade eller misbrug af alkohol eller stoffer. Symptomerne bliver for mange mindre med tiden, men hos ca. halvdelen følger de med ind i voksenalderen.

Angst

Angst er en af de mest udbredte psykiske sygdomme. Angst er en del af vores normale beredskab, som gør os i stand til at reagere, hvis der opstår fare. Men angsten bliver sygelig, når vi også aktiverer den uden at der er fare på færde, og når den hæmmer vores eller andres hverdag.

Det kan fx være, at man konstant er bange for, at nogen man holder af kommer ud for en ulykke og derfor har svært ved ikke at vide, hvor de er og hvad de laver. Det kan fx også være social fobi, hvor angsten for andre mennesker gør, at man har svært ved at gå på arbejde eller gå i butikker.

Der er flere forskellige former for angst:

  • Panikangst: Tilbagevendende anfald med alvorlig angst. Panikangst kommer ofte ud af det blå og er ofte ikke koblet til specielle situationer:
  • Posttraumatisk stresssyndrom (PTSD): Angst der opstår efter en belastende oplevelse – fx krig, vold eller belastende livsvilkår over længere tid. Reaktionen kommer ofte uger til måneder efter hændelserne.
  • Fobier: Angst, der kun opstår i bestemte situationer – fx flyvning, lukkede rum, åbne pladser eller edderkopper. Angsten kan opstå pludseligt, når den aktiveres eller den føles mere konstant.
  • Generaliseret angst: Denne type angst handler ikke om noget specielt, men er mere ”frit flydende”.
  • OCD – Obsessive compulsive disorder: Tvangstanker eller tvangshandlinger, som fylder så meget, at det påvirker ens hverdag i negativ retning. Når OCD-ramte udfører deres tvangshandlinger oplever de ofte ro og følelsen af, at angsten dæmpes.

Kilde: Sundhed.dk, Alt om psykologi

Depression

Depression er en meget udbredt psykisk sygdom, som kan ramme både børn og voksne. Vi kan alle have perioder, hvor vi kede af det. Men det kan være en egentlig depression, hvis vores forhold til andre ændrer sig og vores hverdagsliv og arbejdsliv bliver påvirket.

Mange med depression, beskriver det som, at livet går i gråt, og at det er svært at finde glæde i de ting, der normalt gør en glad.

Kvinder er mere disponerede for at få en depression end mænd og ofte har den syge oplevet stress, inden depressionen kommer. De sværeste depressioner er dog ligeligt fordel mellem mænd og kvinder.

Mennesker, der lider af depression, kan opleve symptomer som fx:
• Nedtrykthed, nedsat energi og øget træthed
• Depressive tanker, nedsat selvtillid og selvfølelse
• Søvnforstyrrelser, tanke og koncentrationsbesvær, ændringer i appetit og vægt
• Selvmordstanker

Skizofreni

Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, ikke mindst fordi sygdommen ofte fører til psykoser, hvor den syge får blandet virkeligheden sammen med fantasien. Skizofreni giver ofte store udfordringer både for den syge og de pårørende, fordi der med sygdommen følger store kognitive og sociale udfordringer.

Sygdommen rammer oftere mænd end kvinder. De fleste får diagnosen, når de er i 20’erne.

Mennesker der lider af skizofreni kan opleve symptomer som fx:
• Psykoser, tankeforstyrrelser og hallucinationer og store udsving i stemninger
• At høre stemmer og have en oplevelse af at ”være styret” eller forfulgt
• Svært ved at skabe kontakt og social tilbagetrækning, hvor man mister interessen for basale behov som mad og personlig hygiejne.
• Sløvhed, passivitet og at ”synke ind i sig selv”

Det er meget belastende og kan give en følelse af afmagt at være pårørende til et menneske med skizofreni. Både fordi det er meget svært at leve sig ind i den syges verden, og fordi sygdommen ofte fører til alvorlige problemer som arbejdsløshed, misbrug, usund livsstil og i værste fald selvmord. Mennesker med skizofreni lever i gennemsnit ca. 20 år kortere end gennemsnittet.

Cirka 60 pct. af dem, der bliver diagnosticeret med skizofreni bliver raske eller får en hverdag uden symptomer.

Personlighedsforstyrrelser (Borderline)

Mennesker med personlighedsforstyrrelser, har en forstyrrelse i udviklingen af deres personlighed, som giver afvigende personlighedstræk. Det vil sige, at de i deres opførsel og reaktioner afviger fra det, vi normalt forventer. Sygdommen gør det ofte svært at indgå personlige og sociale relationer.

Den mest almindelige personlighedsforstyrrelse er borderline. Lider man af bordeline vil man ofte føle, at man lever et liv i kaos. Sygdommen bliver kaldt bordeline, fordi den opererer mellem det normale og det psykotiske område.

Mennesker der lider af borderline kan opleve symptomer som:
• Stærke følelser. Reagerer meget impulsivt og tænker ofte ikke på konsekvenser.
• Humørsvingninger - tænker “sort/hvidt”.
• Kaotiske og ustabile realtioner til familie og andre.
• Selvskadende adfærd - evt. selvmordsforsøg.

Andre personlighedsforstyrrelser er fx:

  • Parnoid personlighedsforstyrrelse
  • Antosocial personlighedsforstyrrelse
  • Skizotypal personlighedsforstyrrelse
  • Skizoid personlighedsforstyrrelse

Spiseforstyrrelser

Fælles for mennesker med spiseforstyrrelser er, at de har et så problematisk og tvangsplaget forhold til mad, at de udvikler sygdomme som anoreksi, bulimi eller BED (nervøs tvangsspisning).

Spiseforstyrrelser kan ramme alle aldre, men anoreksi og bulimi rammer mest unge. 29 pct af unge kvinder har et så problematisk forhold til mad, at de er i risikogruppen for at udvikle en spiseforstyrrelse. Cirka 0,4-1 pct udvikler anoreksi og 3-4 pct udvikler bulimi.

Drenge kan også få spiseforstyrrelser - men piger rammes ti gange så hyppigt.

Mennesker, der lider af spiseforstyrrelser, kan opleve symptomer som:

Anoreksi

• Vægttab - nogen gange så meget at sygdommen bliver meget tydelig.
• Man spiser mindre og dyrker måske overdreven motion eller spiser afføringspiller og vanddrivende medicin
• Kvinder kan opleve hormonelle forandringer, at deres cyklus går stå og at menstruationen udebliver, og mænd kan opleve at deres potens svækkes

Bulimi

• Anfald hvor den syge spiser store mængder ofte usund mad for bagefter at kaste op for at undgå at tage på.
• Et forstyrret og kontrolleret forhold til mad og til sin egen krop.
• Forvrænget billede af, hvordan de selv ser ud.

BED (Binge Eating Disorder)

• Anfald, hvor den syge overspiser uden at kunne stoppe - mindst to gange om ugen.
• Overvægt
• Skam og skyld over anfaldene - derfor foregår anfald ofte når man er alene

No items found.