Rettigheder

Psykisk syge og pårørende har rettigheder – både i forhold behandling og hjælp og støtte i det offentlige. Når man kender og forstå ens rettigheder, er det meget lettere at have en god dialog og nogle gange forhandling med behandlere og myndighedspersoner fx på sygehuset, i skolen eller i kommunen.

Ret til hurtig udredning

Som syg har man ret til at blive udredt og få stillet en eventuel diagnose inden 30 dage efter at man er blevet henvist. Hvis sygehuset ikke kan overholde garantien, skal den syge have tilbudt udredning på et andet sygehus i regionen eller i et privat behandlingstilbud.

Tvang - voksne

Tvang i psykiatrien skal være ”sidste udvej” og personalet skal vælge den ”mindst indgribende” form for tvang. Personalet må først bruge tvang, når den syge ikke medvirker til behandling frivilligt.

Hvis man bliver udsat for tvang, har man ret til en patientrådgiver, som rådgiver, støtter og hjælper med at klage, hvis man vil det.

Tvang – børn

Er et barn under 15 år skal forældrene spørges, om de samtykker til brug af tvang.

Forældrene har tre muligheder:

  1. Give samtykke. I så fald kaldes det ikke længere tvang men ”magtanvendelse”
  2. Sige nej til samtykke. Lægerne kan beslutte at bruge tvang alligevel.
  3. Undlade at tage stilling. Her kan lægerne også vælge at bruge tvang alligevel.

Børn, der udsættes for tvang, har altid ret til eftersamtale med barnets kontaktperson på afdelingen. Forældre har også ret til en eller flere samtaler. Børn har også ret til at klage, hvis de efter lovgivningen behandles med tvang.

Når et barn er fyldt 15 år har barnet ret til selv at samtykke til tvang. Hvis barnet siger nej eller underlader at tage stilling kan personalet vælge at bruge tvang alligevel.

En ung over 15 år, der udsættes for tvang, har altid ret til en personlig patientrådgiver og eftersamtale med personalet. Har den unge været udsat for tvang er der også mulighed for at klage.

Læs mere om tvang for børn under 15 år

Læs mere om tvang for børn på 15-17 år

Læs mere om tvang for voksne

Ret til viden - om tavshedspligt

Som pårørende har man ikke som udgangspunkt ret til at få konkret personlig viden om den syges tilstand, behandling eller lignende. Skal man have adgang til den slags viden, skal den syge give samtykke. Det kan enten ske skriftligt eller mundtligt. Hvis ens barn er under 18 år, har man ret til at få næsten al information.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at personalet har flere muligheder for at inddrage de pårørende – uanset samtykke. Pårørende har stadig ret til generel information om sygdommen, og personalet kan stadig være i dialog med de pårørende. Man kan altid bede personalet om en samtale på et overordnet plan. Hvis man fx har brug for at vide noget mere specifikt om en diagnose eller få nogle gode råd, så kan man spørge på en generel facon, der giver personalet mulighed for at svare generelt.

Det er også muligt at spørge personalet eller patientvejleder, om de kan snakke med den syge, om det er muligt, at man som pårørende får delvis viden.

Ret til aktindsigt

Den syges journal og andre optegnelser er underlagt reglerne om tavshedspligt – det betyder, at man som pårørende ikke har adgang fx til journalen, med mindre den syge har givet sit samtykke.

Hvis man som pårørende har fået en fuldmagt fra den syge, har man ret til at få journal og sagsakter udleveret i kopi – det vil i praksis sige, at man søger aktindsigt. Gør det gerne skriftligt, så er der ikke senere tvivl om, hvad der er blevet sagt eller efterspurgt.

Inden for ti dage efter aktindsigten har man krav på:

  • At få en kopi af sagens akter/journal
  • Et brev om hvornår sagens akter/journal sendes
  • Et brev om afvisning af aktindsigt sammen med vejledning til at klage over afgørelsen

De her oplysninger får man indsigt i:

  • Journaler og mødenotater (arbejdsnotater og udkast til breve og lign er undtaget)
  • Referater fra møder, notater om telefonsamtaler med den syge eller pårørende. Hvis den syge selv beder om aktindsigt, vil det også fremgå, hvis man som pårørende fx har ringet til psykiatrien, og hvad samtalen handlede om.
  • Aktindsigten er begrænset, når det gælder straffesager af hensyn til efterforskning
Ret til at handle på den syges vegne

Banker, kommunen og andre lign. instanser må ikke som udgangspunkt lade pårørende agere på den syges vegne – heller ikke selv om den syge fx er på hospitalet. Derfor kan det være en god ide, at man som pårørende har en fuldmagt til at træde til, når det er nødvendigt. Det kan fx give de pårørende mulighed for at betale regninger, husleje eller på anden måde ordne praktiske ting for den syge.

Bedre Psykiatri har lavet en skabelon til en fuldmagt. Fuldmagten gælder som udgangspunkt i et år, men i det kommunale system og i bankerne gælder en fuldmagt, til den trækkes tilbage igen.

Ret til psykologhjælp

Som pårørende til én med alvorlig psykisk sygdom, har man ret til at få tilskud til psykologhjælp. Reglerne om tilskud siger:

  • Man skal have en henvisning til psykologhjælp fra praktiserende læge
  • Henvisningen skal udstedes senest seks måneder efter den begivenhed, som er årsag til begivenheden
  • Henvisningen skal være hos psykologen senest en måned efter lægen har udstedt den
  • Psykologen skal have et såkaldt ”ydernummer” og dermed være tilknyttet psykologordningen
  • Der er stadig en egenbetaling omkring 300 kr. pr. time. Er man medlem af Sygesikringen Danmark, kan man få yderligere tilskud

Her kan du finde psykologer, der er tilknyttet sygesikringen

Ret til støtte for forældre

Som forældre til børn med psykisk sygdom er der forskellige muligheder for at få støtte fra kommunen. Kommunen bevilger hjælpen efter en konkret og individuel vurdering - en såkaldt børnefaglig undersøgelse, der kommer hele vejen rundt om barnet og familiens situation.

Tabt arbejdsfortjeneste
Når et barn er sygt og har brug for, at en forælder er hjemme, kan man i nogle tilfælde få kompensation for de løntab, man har.

Aflastning
Når man som forældre har behov for en pause for at lade op og finde overskud, kan aflastning være en mulighed. Det sker som regel i en plejefamilie, i familiens netværk eller på en institution.

Kontaktperson
Kontaktpersonens opgave er at støtte og give redskaber til bedre trivsel.

Merudgifter
Hvis det giver ekstraudgifter at have et barn med psykisk sygdom –fx til medicin eller transport, kan man i nogle tilfælde blive kompenseret for udgifterne.

Støtte til skole

Mange børn og unge, der lider af psykisk sygdom, har svært ved at gå i skole og kan have perioder med meget fravær. I så fald har barnet ret til forskellige former for støtte.

Støtte
Hvis et barn har behov for støtte i løbet af skoledagen, skal skolen tilbyde det. Er behovet for støtte mere end ni timer, indstilles barnet til en vurdering hos PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning). Her skal det afgøres, hvad der er et passende skoletilbud for barnet fx tilbud om specialklasse/skole eller støtte i den almindelige klasse.

Hjælp til at gå i grundskole
Alle børn har undervisningspligt i ni år, og det betyder, at et barn ikke må gå i længere tid uden at få undervisning.

Sygeundervisning
Et barn har ret til sygeundervisning, når fraværet pga. sygdom har været 15 dage. Dette gælder også, hvis barnet er indlagt eller på en institution.

Hjælpemidler
Hvis barnet har brug for hjælpemidler for at følge undervisningen, så er skolen forpligtet til at stille hjælpemidler, der er relateret til undervisningen, til rådighed.

Læs gode råd om syge børn og skolegang

Støtte til studerende

Man kan som studerende få ekstra støtte til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det gælder både ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Det er den enkelte uddannelsesinstitution, der har pligt til at yde støtten.

No items found.