Sygdom og behandling

At få en psykisk sygdom er ikke en livstidsdom. Rigtig mange bliver helt delvist raske igen. Det gælder også de mest alvorlige sygdomme som skizofreni og affektive lidelser.

Man kan blive rask igen

At få en psykisk sygdom er ikke en livstidsdom. Rigtig mange bliver helt delvist raske igen. Det gælder også de mest alvorlige sygdomme som skizofreni og affektive lidelser.

De pårørende er meget vigtige for den syges chancer for at blive rask. Hvis de bliver inddraget og brugt i behandlingen har den syge større chancer for at blive rask hurtigere. Fx viser forskning, at risikoen for, at den syge får tilbagefald 45 pct. mindre, hvis de pårørende er inddraget i behandlingen.

Man kan blive rask igen

At få en psykisk sygdom er ikke en livstidsdom. Rigtig mange bliver helt delvist raske igen. Det gælder også de mest alvorlige sygdomme som skizofreni og affektive lidelser.
De pårørende er meget vigtige for den syges chancer for at blive rask. Hvis de bliver inddraget og brugt i behandlingen har den syge større chancer for at blive rask hurtigere. Fx viser forskning, at risikoen for, at den syge får tilbagefald 45 pct. mindre, hvis de pårørende er inddraget i behandlingen.

Læs mere om at blive rask

Recovery – at komme sig

I psykiatrien arbejder man i stigende grad med recovery. Altså behandling, hvor målet er, at man skal blive rask igen. Det er en meget personlig proces, der tager udgangspunkt i den syges egne beslutninger, behov, håb, dialog og det at finde frem til et tilfredsstillende liv.

Det betyder ikke nødvendigvis, at den syge kan vende tilbage til nøjagtig den samme hverdag som før sygdommen, men at den syge kommer videre med sit liv og finder en ny mening eller retning i livet.

Pårørende er vigtige i recovery – både fordi den syge har større chancer for at blive raske, når pårørende er inddraget, men også fordi, at netværk og gode relationer har både stor betydning for og fremmer recoveryprocessen.

Medicin

Langt de fleste, der er i behandling for psykisk sygdom, får medicin som en del af deres behandling. Hver 12. dansker får i dag ordineret medicin mod psykisk sygdom.
Medicin kan være nødvendig og hjælpe mange. Men den fungerer næsten altid bedst i kombination med andre behandlingsformer - fx terapi, pårørendeinddragelse, psykoedukation, fysisk træning eller lign.

Børn og unge kan også få behov for medicin sammen med terapi og andre behandling-redskaber, men anbefalingerne er, at man ofte skal være meget varsom med at ordinere medicin til børn og unge.

Terapi  

Terapi er en vigtig del af behandlingen, når man lider af en psykisk sygdom. Terapi er samtaler med en behandler fx en psykolog, hvor man lærer om sin sygdom, bryder uhensigtsmæssige mønstre og får redskaber til at komme sig over sin sygdom, eller dæmpe de symptomer man har.  

Kognitiv terapi

En form for samtaleterapi, som er særlig brugt til behandling af angst og depression, men som også kan også bruges til at behandle andre psykiske lidelser. Kognitiv terapi tager udgangspunkt i den aktuelle situation, man står i og har mindre fokus på fortiden. Sammen med terapeuten udforsker man sine tankemønstre, hvad man tænker om sig selv og de psykiske udfordringer man oplever.

Når man lider af depression har man fx ofte mange negative tanker om sig selv, og man fortolker ofte oplevelser så man stiller sig selv i et dårligt lys, mens man glemmer de positive ting. Ofte vil man tænke, at negative begivenheder sker, fordi man er en dårlig person, eller andre ikke kan lide en.

Når man behandler med kognitiv terapi vil man fokusere på, at finde de tanker, der ”trigger” de negative reaktioner og finde alternative måder at tolke de situationer på og dermed finde nye tankemønstre.

Metakognitiv terapi

Metakognitiv terapi er en forholdsvis ny terapiform, som tager udgangspunkt i, at det ikke er vores negative tanker, der giver psykiske udfordringer. Det, der gør en syg, er i stedet al den tid og opmærksomhed man må bruge på sin negative tanker.

I metakognitiv terapi tager man ikke udgangspunkt i, hvad de negative tanker handler om – men på, at den syge hænger fast i og dvæler ved dem for længe. Derfor skal man bruge mindre tid på at tænke negative tanker og lære metoder til selv at bestemme, hvornår de negative tanker får plads.

Når man får bedre kontrol over sine negative tanker, så vil den negative tanke-spiral også påvirke en mindre, og derved vil symptomerne på fx en depression også blive færre.

ACT

Acceptance and Commitment Therapi (ACT), er en form for nyere kognitiv adfærdsterapi, som bygger på, at man skal stoppe med at kæmpe mod negative følelser og i stedet rumme sig selv. Forskning viser, at når man er er optaget af at kontrollere ubehaget ved de symptomer man har, så har det ofte den modsatte effekt. Ubehaget kommer mere i fokus og føles mere intenst.

Når man behandler med ACT handler det i høj grad om hjælpe den syge med at acceptere sig selv, finde nærvær fx ved hjælp af mindfulness, leve mere i nuet, og at man bliver mere bevidst om sine personlige værdier.

Act handler om, at man slutter fred med sine vanskelig tanker og følelser og rummer det ubehag man har, uden at det vokser sig for stort.

Test indhold

Her kommer indhold.

Og der kommer mere her.