Nyheder

Løfter om ambitiøs psykiatriplan klinger hult

Beløbet, der er afsat til psykiatrien i dagens finanslovsforslag, er langt fra nok til at indfri regeringens egen ambition om bedre behandling til mennesker med psykisk sygdom. Det mener Bedre Psykiatris Generalsekretær Thorstein Theilgaard.

09
30
/
11
04
2018
2018

En ambitiøs langsigtet plan, der kan ligestille de psykiske sygdomme med de fysiske. Det har Stats- og Sundhedsministeren igen og igen stillet de psykisk syge i udsigt. Med dagens finanslovsforslag klinger løfterne mere og mere hult. Det mener Bedre Psykiatris generalsekretær Thorstein Theilgaard.

- Psykisk sygdom er den største folkesygdom og en de største trusler mod velfærdssamfundet. Antallet af psykisk syge er eksploderet. Flere end nogensinde har ondt i sjælen og mennesker med psykisk sygdom dør 15-20 år tidligere end alle andre. Alligevel må psykiatrien nøjes med lidt smuler fra de riges bord. Det er dybt skuffende, siger Thorstein Theilgaard

Thorstein Theilgaards peger på, at selv Statsministeren har fremhævet psykiatrien som et af de områder, der trænger til et løft.

- Statsministeren har stået på Folketingets talerstol og sagt, at han bekymrer sig dybt om stigningen i antallet af psykisk syge. Nu er der så kommet kroner og ører på bekymringen, og så kan vi se, hvad den i virkeligheden var værd, siger Thorstein Theilgaard.

Folketinget afsatte i 2014 2,2 mia. kr. til at sikre bedre behandling for mennesker med psykisk sygdom. Siden da er antallet af psykisk syge vokset markant. Det bekræfter Thorstein Theilgaard i, at der er brug for mange flere penge.

- Midt i en alvorlig økonomisk krise kunne man finde 2,2 mia. kroner. Hvorfor er det så, vi ikke kan finde flere penge nu, hvor vi både er rigere end nogensinde og har flere psykisk syge end nogensinde?

Psykiatriplanens detaljer er ikke offentliggjort endnu, men planens økonomiske rammer fremgår af dagens finanslov. Ved at lægge 200 mio. fra forårets økonomiaftale sammen med 100 mio. på finansloven og et lovet beløb på satspuljen når regeringen frem til et samlet beløb på 525 mio. kr. om året i fire år. Beløbet er ifølge Thorstein Theilgaard langt fra nok til at sikre bedre behandling for mennesker med psykisk sygdom.

Konkret foreslår Bedre Psykiatri, at det ekstra frirum på to milliarder, der fremkom i statsbudgettet ved den seneste fremskrivning i april 2018, bliver investeret i psykiatrien. Råderummet blev ved fremskrivningen opjusteret fra 27,5 til 29,5 mia. kr.

Antallet af patienter i psykiatrisk behandling er steget med ca. 35 pct. siden 2009.

Støt nu

Vær med til at sikre at pårørende får hjælp, støtte og rådgivning. Støt Bedre Psykiatri nu.

Husk: Din støtte er fradragsberettiget.

Enkelt donation - vælg beløb
75 kr125 kr200 krAndet…
Månedlig donation - vælg beløb
50 kr75 kr150 krAndet…