Støt os

Sammen kan vi hjælpepårørende til mennesker med psykisk sygdom

Arv og testamente

Giv Bedre Psykiatri plads i dit testamente

En arv er en ekstraordinær gave, der gør det muligt for os at skabe bedre vilkår for pårørende til psykisk syge og for at hjælpe pårørende til en lettere hverdag.

Arveloven giver mulighed for at testamentere til Bedre Psykiatri - uden at det koster hverken foreningen eller andre arvinger afgift. Hvis du for eksempel ikke har nogen, der kan arve efter dig, og du ikke synes, at pengene skal gå i statskassen, kan du vælge at testamentere din formue til fordel for Bedre Psykiatri. Det kan også være, at du udover dine arvinger også har lyst til at hjælpe Bedre Psykiatri og dermed pårørende til psykisk syge via dit testamente.

Hvis du ønsker at betænke Bedre Psykiatri i dit testamente har du to muligheder:

Gør det selv

Vi har indgået et samarbejde med Legal Desk, som laver juridiske selvhjælpsløsninger online.

Legal Desk giver dig mulighed for at støtte vores arbejde ved at testamentere et beløb, der tilgodeser os. Du skal blot oprette et simpelt testamente, hvor du indsætter et legat til fordel for os. Hvis du allerede har et eksisterende testamente, kan du også sagtens tilføje et legat til dette. Det hele er gratis og kræver blot at du udfylder en webformular.

Når du har oprettet legatet, skal det underskrives, enten foran notar eller foran vitterlighedsvidner.

Støt os via et legat her

Vi betaler omkostningerne til advokat

Du er også velkommen til at spørge os eller vores advokat til råds.

Der er en række præcise formkrav til udformningen af et testamente, som skal overholdes for, at testamentet er gyldigt. Det er ikke nok blot at fortælle de kommende arvinger, hvordan du ønsker arven fordelt. Det er heller ikke tilstrækkeligt bare at skrive det ned på papir.

Du er velkommen til at kontakte Bedre Psykiatris generalsekretær Thorstein Theilgaard på mail eller tlf. 21241191 og få råd og vejledning til at udforme et testamente.

Bedre Psykiatri kan henvise til en advokat, som kan hjælpe dig med at oprette et testamente til fordel for Bedre Psykiatri. Bedre Psykiatri betaler for omkostningerne til advokaten og stempling af testamente.

Mange tak for din støtte

Støt nu