Støt os

Sammen kan vi hjælpepårørende til mennesker med psykisk sygdom

Sådan bruger vi pengene

I 2017 brugte Bedre Psykiatri 9,5 millioner kr. på, at pårørende bliver set, hørt og får bedre hjælp og støtte.

Indtægter

Vores indtægter udgjorde 9,2 millioner kr. 56% af indtægterne kommer fra offentlig støtte. Derudover har særligt fondsmidler samt kontingenter og gavebidrag gjort en markant forskel i 2017 . Det er en støtte, som vi er meget glade for, og som er helt afgørende for vores arbejde for at støtte pårørende og skabe bedre vilkår for pårørende i Danmark.

Bedre Psykiatri forsøger altid at få mest muligt ud af vores indtægter, fordi vi foretrækker at vores midler omsættes til aktiviteter for landets pårørende, vores medlemmer og for vores mange frivillige, der hver dag gør en forskel for de mange danskere, der er pårørende.

Hvad går pengene til?

Hvis du støtter Bedre Psykiatri, hvad bliver pengene så brugt til? Det er et oplagt spørgsmål, og for os er gennemsigtighed altafgørende. Derfor har vi lavet et billede, så du kan se, hvordan vi bruger 100 kr.

Bedre Psykiatri er uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser. Derfor modtager vi af principielle grunde ikke penge fra medicinalindustrien.